Arkiver

Guide

Selvbrunere er ikke kun som sprays – se dine muligheder

Hvis du ønsker en mørkere lød i huden, er selvbruner løsningen, hvis du ikke gider få farven på den naturlige manér ved at sole dig på en skyfri sommerdag eller tage i solarie. Mange har et billede af selvbruner som noget, de hurtigt sprøjter eller smører på kroppen for så at få en lækker, mørk farve i huden. Virkeligheden er mere kompleks: Selvbruner skal du lægge på over tid, for det bliver godt.

Her kan du blive klogere på selvbrunere – og hvilke forskellige slags du har at vælge fra.

Vælg den rigtige selvbruner til din drømmeteint

Selvbruner sætter sig i de øverste hudlag, hvilket gør hud farvet med selvbruner mere forgængeligt end hud, der har fået en brun teint af uv-stråler. Til gengæld undgår du skadevirkningerne forbundet med sollys, når du bruger selvbruner i stedet for solarie eller at dase på terrassen. At vælge rigtigt, når det gælder selvbrunere, kan godt være en kunst. For selvbruner kan du skaffe på flere former.

Ønsker du en hurtig teint? Prøv selvbruner-spray

Som sagt skal du ofte lægge selvbruner på over tid i flere lag med timers eller dages mellemrum, før du når det ønskede resultat. Efter at have lagt et lag selvbruner, må du ofte ikke bade i mange timer, da huden skal have tid til at absorbere farven. Ønsker du noget nær en øjeblikkelig effekt, så er det selvbruner på sprayform, der er dit bedste bud. Alternativer er mousse, lotion og doseringsdråber.

Sådan bruger du selvbruner-mousse

Mousse spreder du over kroppen med hånden efter at have hældt det på en handske, så du slipper for de orange håndflader, der tit er resultatet af at bruge blottede hænder til jobbet. For de fleste er målet den gyldne teint, og den opnår du ved at lægge lag på lag af selvbruner-mousse over din krop ved at massere det ind i huden med cirkelbevægelser. Vær altid obs på den ligelige fordeling.

Bruger du hudcreme? Bland doseringsdråber i den

Du kan også få din selvbruner som en lotion, der foruden den brunende effekt giver dig de andre fordele, du kender fra lotions: Mere fugtig og lækker hud. Hvis du bruger en slags hudcreme til at afhjælpe tør, irriteret, fedtet eller fedtfattig hud, var doseringsdråber måske sagen. Doseringsdråber virker ved, at du blander dem i cremen, du allerede spreder over huden, og bliver brun på dén måde.