Arkiver

Sponsoreret indhold

Nu stiger renten – hvilken lånetype skal du vælge?

Rentestigningerne har ramt hårdt, og det er blevet dyrere at låne til en bolig.

Det er vigtigt, at du har det helt rette boliglån til din økonomi. Dette gælder uanset, om du er på vej ind på boligmarkedet, eller om du allerede er boligejer og ønsker at omlægge dit boliglån.

Der er forskellige lånetyper, og det kan være jungle at finde rundt i de mange typer af lån, renter, fradrag og hvad der ellers hører med til et boliglån.

Her får du et hurtigt og klart overblik over de forskellige lånetyper. Hvis du har brug for en husadvokat eller har spørgsmål, kan du besøge husadvokaten.dk, hvor du finder specialiserede advokater i hushandler og boliglån samt svar på mange af de spørgsmål, du måtte have.

Banklån

Når du køber en bolig, har du kun mulighed for at låne 80% af købesummen ved et realkreditinstitut, dog kun 60% for sommerhuse. Den resterende del af købesummen skal derfor finansieres på anden vis, hvilket typisk sker ved et banklån.

Banklånet sker til en variabel rente, som banken altid kan ændre.

Fastforrentet lån

Det helt klassiske realkreditlån. Her kender du hele tiden renten i hele lånets løbetid.

Et fastforrentet lån bliver optaget i et realkreditinstitut ved, at realkreditinstituttet sælger pantebreve svarende til dit lånebeløb.

Det er vigtigt, at du ikke kun fokusere på, hvilken rente der tilbydes. Det er nemlig også vigtigt at se på den kurs, som pantebrevene sælges til, da du får et mindre kurstab, jo tættere kursen kommer på 100.

Afdragsfrie lån

Det er muligt at aftale, at dit lån skal være afdragsfrit. Det betyder, at du kun skal betale de løbende renter af lånet. Det er dog ikke ensbetydende med, at du ikke skal tilbagebetale banken eller realkreditinstituttet lånet, du skylder nemlig fortsat det samme som ved lånoptagelsen, og du sparer derfor ikke op i huset.

Derudover kan du få et afdragsfrit flexlån, hvor du må være opmærksom på, at renten kan stige, hvilket kan bringe dig i en sårbar økonomisk position.

Flekslån

Flekslånet er et realkreditlån, hvor lånet refinansieres med faste mellemrum. Det vil typisk være 1, 3 eller 5 år. Den klare fordel ved flekslånet er navnlig, at de bagvedliggende pantebreve handles til tæt på kurs 100, og der vil derfor ikke noget stort kurstab ved at optage lånet. Derudover er renten typisk lavere end ved de fastforrentede lån.

Denne lånetype indebærer dog en vis usikkerhed, da det ikke er muligt på forhånd at kende renten. Det er tidspunktet for hver refinansiering, der er afgørende for, hvor meget der skal betales i rente.

Andelsboliglån

Hvis du køber en andelsbolig, kan optage et andelsboliglån, der kan sammenlignes med et sædvanligt banklån med variabel rente. Du skal i denne forbindelse være opmærksom på foreningens vedtægter, for sommetider kan det i vedtægterne være angivet, at det er muligt at finansiere købet med et fastforrentet banklån.

Du bør, som læser, ikke lade artiklen stå alene i forhold til konkrete, juridiske problemer, men derimod søge individuel rådgivning i form af at konsultere en advokat. Vær også opmærksom på, at artiklen kan være forældet, også efter ganske kort tid f.eks. på grund af praksisændringer eller på grund af ændret lovgivning.

Skriv et svar