Arkiver

Blog

Sådan laver du e-mail marketing uden rabatkoder

Hvis du ejer en virksomhed, har du formentlig allerede hørt om e-mail marketing. Det er – kort fortalt – en måde, hvorpå du kan markedsføre dig over for potentielle kunder via mail. Ofte bliver der anvendt rabatkoder, når virksomheder gerne vil benytte sig af e-mail marketing. Men faktisk er det ikke strengt nødvendigt. Du kan nemlig godt lave e-mail marketing uden rabatkoder.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan din virksomhed kan udsende e-mail uden rabatkode, skal du blot læse videre. Her finder du mere information om metoden.

Sådan fungerer e-mail marketing uden rabatkoder

Det er ingen hemmelighed, at det er svært at lave e-mail marketing uden rabatkoder. Mange kunder forventer efterhånden, at de får rabatkoder, fordi så mange virksomheder opererer med det. Hvis du derfor gerne vil lave e-mail marketing uden rabatkoder, kræver det planlægning.

Her er det vigtigt, at du får implementeret både automations og flows. Kunderejsen på din hjemmeside skal følges tæt, så du kan give den et mere personligt touch for den enkelte kunde.

Anvend exclusive content

Hvis du gerne vil vokse din e-mailliste, men du ikke vil anvende rabatkoder, kan du gøre brug af såkaldt ”Exclusive Content”. På den måde skaber du en slags nødvendighed for den pågældende kunde. Det kan du gøre på flere forskellige måder. Blandt andet følgende:

  • Sneak-peeks
  • Influentsamarbejde
  • Særlige announcements
  • Sneak-peeks som exclusive content

Hvis du tilføjer et nyt produkt til din virksomheds sortiment, bør du lave en såkaldt sneak-peek for din kunde. Det kan for eksempel være en teaservideo. På den måde kan du præsentere produktet for din kunde og skabe en følelse hos vedkommende af, at denne bare SKAL eje produktet. Det vil også opmuntre din kunde til at købe produktet hurtigt, før det bliver udsolgt.

Influentsamarbejde

I dag er influencermarketing blevet en milliardindustri. Men ofte tror virksomheder, at de kun kan anvende disciplinen relativt snævert. For eksempel ved at influenten reklamerer for et produkt og giver kunden en rabatkode. Men faktisk findes der også andre måder, hvorpå din virksomhed kan samarbejde med influenter.

Blandt andet kan du anbefale kunden, hvilken influencer der vil være oplagt for din kunde at følge, baseret på hvilke produkter kunden vælger.

Særlige announcements

Når du gerne vil engagere din kunde, kan du også lave særlige announcements. Det kan for eksempel være et event, hvor du giver dine kunder mulighed for at møde dig fysisk. Det er også med til at skabe en rigtig god relation til kunden.

Skriv et svar