SKAT har udviklet en ny app, der skal gøre det lettere for iværksættere at holde styr på regnskaberne.
SKATapp skal være et simpelt værktøj til både private og virksomheder. SKAT peger på, at den blandt andet er relevant nu, da fristen for momsindberetning er på tirsdag den 1. marts. Her kan appen hjælpe brugeren med at indberette momsen og holde styr på fremtidige frister.
Men den kan selvfølgelig også andre ting. Appen kan alt det, man ellers gør på hjemmesiden, det er nu bare tilgængeligt på mobilen. Udover at holde styr på momsen, kan man som virksomhed købe dagsbeviser til privatkørsel i biler registreret til erhverv, tjekke mulighederne for fradrag og beregne din vægtafgift.
SKAT har selv været på banen og undersøgt markedet for appen. Flere iværksættere udviste interesse i at kunne ordne skat lige fra lommen. Som en af dem kommenterede: “Som iværksætter har man jo så mange bolde i luften…”
Hør hvad de adspurgte iværksættere havde at sige om iværksætterlivet og SKAT i videoen nedenfor.
https://youtube.com/watch?v=OJNedqnrddU