Arkiver

Det hedder World Wide Web – ikke Wealthy Westeners’ Web

Udviklingen i den vestlige økonomi og befolkningstilvæksten er rimelig statisk, men i udviklingsøkonomierne sker der et boom i antallet af mennesker, der er vokset op med the World Wide Web. Men infrastrukturen giver dem nogle andre udfordringer, end vi i Vesten er vant til.

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at vi bliver flere og flere mennesker. og at vi bliver mere og mere vant til at bruge teknologi i hverdagen. Men tegner man en cirkel om de asiatiske lande, så bor her flere mennesker end på hele resten af kloden. I 2015 er det estimeret, at der vil bo over fem milliarder kun i denne del af verden.

Det var et af de tal, som Bruce Lawson, deputy chief technology officer hos Opera, tog udgangspunkt i under Coldfront, da han indviede tilhørerne i, hvilken fremtid vi går mod, og hvor stor forskellen er på vestlige- og udviklingsøkonomierne.Noget tech-virksomheder bliver nødt til at tage med i sine overvejelser, når de vil udvide sit brand til nye markeder.

Derfor skal de til at lære at tænke i progressive webapps, responsive billeder, proxy browsere, kulturclashes, smartphones og teknologiske begrænsninger.

Smartphones frem for PC’er, upålideligt net og dyr data

Især kultur og infrastruktur er anderledes, end hvad en tech-virksomhed i fx Danmark er vokset op med. Infrastrukturen i udviklingsøkonomier er gerne en ustabil og rodet omgang. Her hænger bundter af ledninger og gnistrer over hver en vej, på landet er internet ikke givet, og generelt er der så stort pres på opkoblingen at adgangen til net er mildest tal upålidelig.

Men i Kina er e-handel kæmpe stort, Indonesien er det mest aktive folkefærd på Facebook og den hurtigst voksende internetøkonomi i verden, Indien vil være oppe på 400 millioner internetbrugere i 2018, og ud af 690 millioner indere er 620 online via en smartphone, fortalte Bruce Lawson.

IMG_5263

Som det første punkt, man skal holde sig for øje, nævnte han progressive webapps. De tager mange hundrede gange mindre plads på folks smartphone end native apps, og det gør altså en stor forskel, når man ser på priserne for data og hastigheden for downloads i mange udviklingslande i Afrika, Asien og Sydamerika.

Ifølge the Affordability Report fra 2014 bruger indbyggere i de rigere nationer én til to procent af deres månedlige indkomst på internetadgang, hvor udviklingslandene gerne bruger over 10 procent for den billigste mulighed. Det vil sige, at i Tyskland skal man arbejde én time for 500 MB data, mens man i Nigeria skal arbejde 28,2 timer og til op til 34,4 timer i Brasilien, fortalte Bruce Lawson.

Brugervenlighed betyder noget forskelligt

”At downloade en helt almindelig app med 20 MB APK kan tage mere end 30 minutter på en 2G netværk, og nettet vil højst sandsynligt fejle før appen er downloadet færdig på grund af de upålidelige netværk,” skriver Facebook om, hvorfor de valgte at bygge den progressive Facebook Lite, som også kan fungere offline.

Opera har lavet samme trick med proxy browseren Opera Mini, som tager højde for low-spec enheder. Da lang batterilevetid også er en vigtig faktor i udviklingslande, hvor der ikke alle steder er adgang til elektricitet, er det noget af en gevinst, at Opera Mini bruger 14 procent mindre batteri og 89 procent mindre data sammenlignet med andre browsere.

De har også sat seriøst ind på responsive billeder, fortalte Bruce Lawson, da billeddownload er en stor udgift på de dyre dataplaner – og ofte er umuligt på grund af netværket. Opera Mini sørger for at komprimere billedet, inden det lander på smartphonen via en server, hvilket sikrer et hurtigere download og langt mindre dataforbrug.

Tjek din formular: Ikke alle har både et fornavn og et efternavn

Og så er der selvfølgelig de kulturelle forskelle. I Indonesien har ikke alle to navne, så standardformularen, hvor man skal udfylde fornavn og efternavn dur ikke. På samme måde kan man ikke bruge rød skrift til navne i Thailand. I deres kultur er det det samme som at ønske personen død.

Det er vigtigt, understregede han, at tænke alle disse ting ind. For det nytter ikke noget, at have en vældig smart app, smartphone eller webshop, hvis infrastrukturen ikke kan understøtte det. Og i udviklingsøkonomierne er det hurtigere at tilpasse sig infrastrukturen, end at få den til at tilpasse sig Vestens idealer.

Skriv et svar