Arkiver

Sponsoreret indhold

Nu skal børn dyste i marketing

”Start them young”, lyder en engelsk talemåde. Og det må man sige, at de i Hillerød Kommune tager bogstaveligt i disse dage. Her kæmper børnene nemlig om at vinde guld i marketing. 

Op mod påsken 2019 har Hillerød Handelsskole Knord indgået et samarbejde mellem Hillerøds kommunale folkeskole og Hillerød Kommune. Projektet hedder ”Hillerødmesterskaberne i marketing 2019”, og foregår for kommunens 5. klassetrin. 

Inden påske og uge 15 skal de 7 tilmeldte 5.klasser fra Hillerød lave materialer for byens 27 tilmeldte forretninger fra Hillerød.

Emnet for konkurrencen er ’Hvem gør Hillerøds butikker mest påskeklar”, og eleverne skal udforme en tv-reklame, ligesom de skal udforme en plakat som fortæller om deres event, og fungerer som marketing for påskeeventet og forretningen. 

Folkeskoleeleverne teames op med mentorer (detailelever fra Hillerød Handelsskole), og får uddelt en virksomhed, som deres projekt skal tage afsæt i. 

En virkelighedsnær oplevelse

Og der kan være flere fordele ved at starte børnene unge, når det kommer til iværksætterinteresser. 

Noget som Danmark i højere grad skal være med til at uddanne fremover, hvis det står til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers. Derudover fortæller en lærer ifølge Hillerød Posten, at det er en unik mulighed for eleverne at få et virkelighedsnært indblik i den lokale forretningsverden. 

På den måde får børnene nogle anderledes oplevelser, når de praktisk skal anvende deres viden fra undervisningen om målgrupper, afsender, modtager og budskab.

Derudover får børnene også et indblik i, hvordan det er at være elev på handelsskolen, ligesom mesterskabet i marketing appellerer til elever, der motiveres af konkurrence. Ligeledes får mentorerne, detaileleverne fra Knord, mulighed for at afprøve deres pædagogiske og didaktiske metoder inden for marketing af. 

Det er 2. gang, at Hillerødmesterskaberne i marketing løber af stablen. Dommeren i konkurrencen er erhvervsfolk fra Hillerød, og præmien er hidtil ukendt. Og hvem ved? Måske udklækkes nye iværksætterspirer i Hillerød under mesterskabet i marketing.