Arkiver

Nyheder

Tanker på farten – Sådan vinder du ved Startup Weekend

Står du med en billet i hånden til Startup Weekend og er ikke sikker på, om du vil pitche projekt A eller B, så put dem tilbagge i skuffen. Jeg giver dig i stedet muligheden for at pitche et vinder projekt. Det er vores lille hemmelighed så husk ikke at tweete eller like dette indlæg.

Hvis du besøger Trendsonline.dk ofte så prøver vi hele tiden at holde øje med hvad der sker og hvad der er den næste spændende online trend. Og det er denne viden, vi nu vil dele ud med dig, men det er kun for dig der kan lide succes og et liv i Silicon Valley.

Måske tænker du, hvorfor gør vi det ikke selv, dertil kan vi kun svare; fordi vi elsker startups og denne model skal du bare have kendskab til.

Baggrunden for hvorfor denne model vil virke.
Hvis man går ca. en måned tilbage, der steg toiletbesøg i virksomheder markant, hvorfor tænker du måske. Wordfeud er det eneste jeg skal sige og det næste er en meget rig nordmand, dette er bevis nr. et i, hvordan man skal bruge modellen. Da Wordfeud var på sit højeste tjente han mange hundredetusinde om måneden. Men hvad er modellen tænker du måske. Den skal jeg nok komme tilbage til, men først efter bevis nr. 2 er bragt på banen. Draw Something er den nye app der har ramt os. Her er det ikke en nordmand, men en startuppen OMGPOP fra New York, der står bag og i øjeblikket tales der om at de indtjener over 100.000 dollars om dagen, og over 30 millioner har downloadet app’en, desuden har de i øjeblikket en daglig vækst på en million brugere. Men bedst af alt, så har San Francisco kæmpen Zynga rettet sigtekornet mod New York og er klar til opkøb og her tales der det “beskedne” sum af 200 mill. dollars

Her er den hemmelige model
Hvis man kigger på ovennævnte eksempler, så er der nogle lughedstegn. App’en er social og ligger op til at dele og invitere venner, app’en er fængslende og har et konkurrence element, der gør man er nødt til at spille igen og igen. Men vigtigst af alt så bygger app’en på et brætspil, der er eller har været en succes. Så i den kommende weekend skal der ikke fokuseret på at programmere og lave Balsamiq. Nej her skal der fokuseret på dette website, www.boardgamegeeks.com og kreativitet og så har du en vinder. Men helt konkret ville jeg gøre følgende:

1. Find 5-10 brætspil i boardgamegeeks.com
2. Research på Chomp om der findes noget der ligner. Det kan være det kan bruges som inspiration.
3. Brug alt jeres kreativitet og innovation og lav ændringer til spillet så det bliver socialt og fængslende.
4. Lav en research blandt venner og netværk og hør hvilket spilkoncept de helst ville spille og betale for
5. Lav den perfekte pitch og overbevis dommerne, og brug eksempelvis nogle af ovennævnte beviser i Powerpointen.
6. Bliv interviewet til Trendsonline.dk og se dit besøgs- og download tal stige og stige.

Vi ser frem til at se nogle fede gamekoncepter i weekenden og selvfølgelig også alle de andre der bliver eftertrykkeligt banket på plads af denne model. Rigtig god Statup Weekend.