Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Elance. Elance er verdens førende Online Arbejdsplatform. På Elance kan du vælge imellem tre millioner freelancere, der kan løse alt fra grafiske opgaver, til kodning af websites, apps og databaser, research, oversættelse, artikelskrivning, social medie marketers, kundeservice support og mange andre kompetencer, som du i din startup har brug for. Medvirkende i disse artikler er Elances brugere med stor erfaring indenfor Online Outsourcing.
Fælles for de iværksættere der har prøvet kræfter med online outsourcing, er at enhver finder sin egen vej efter tid og erfaring har skabt dem en platform, som virker efter deres behov. Trendsonline har talt med den unge iværksætter Halfdan Timm, founder af JUF.dk, som deler ud af sin erfaring med særligt fra Østen, hvor arbejdskraften er billig, men på sin måde krævende.
Her fortæller Halfdan Timm om hans erfaringer med online outsourcing i Østen. Der er både fordele og ulemper når det kommer til forskel i tidszone, kultur og pris, og ofte handler brugen af online outsourcing også rigtig meget om dit grundlæggende temperament.
“Jeg er stor fan af at man bare får sendt ting ud!”Halfdan vil gerne teste sine ideer af – og hurtigt.
Og når man kigger på den unge iværksætters historie, kan man se resultaterne af netop denne tankegang.
Januar 2011 fandt Halfdan ud af, at man kunne skrive tekster for andre, februar 2011 købte han sit første domæne, og marts 2011 forsøgte han at lære sig wordpress, men blev, som han fortæller det, “ved med at ødelægge sitet”.
“Jeg er ikke programmør – jeg er simpelthen nødt til at have nogen til at hjælpe mig. Det var meget dyrt. Det var små rettelser, som logoet der havde flyttet sig fra øverste højre hjørne til midten af siden.”
JUF.dk hed til at starte med Byens-Advokat.dk og var startet af Anders Saugstrup og Hans Stokholm Kjær. Halfdan overtog i begyndelsen af 2012 siden, da han med sit jurastudie var i stand til at føre siden videre.
Halfdan var dog ikke advokat, og sitet måtte skifte navn fra Byens-Advokat.dk til JUF.dk. Halfdans rolle i dag er den overordnede udvikling, salg og markedsføring. 3 dygtige jurastuderende ledt an af kandidatstuderende Anders Bo Jakobsen sikrer driften og Anders Saugstrup er stadig involveret som indehavende partner og ansvarlig for indholdsmarkedsføringen – udover at agere mentor for Halfdan. Det var også samme Saugstrup, der anbefalede den faste, danske programmør Kristian Primdal.
“Jeg har lavet alle nybegynderfejlene – valgte den billigste, sendte ikke nogen specifikationer – men jeg kunne se at andre kunne finde ud af det.”
Erfaringer med outsourcing i Østen
Der er ofte delte meninger om, hvor i verden det er bedst at finde sin freelancer når man benytter sig af online outsourcing. Halfdan har fundet sin vej igennem de mange tilbud først og fremmest gennem sit netværk.
“JUF’s design er lavet af en i Vietnam, han koster ikke $4, men $20 – den høje ende i Vietnam.”
Det var en i Halfdan’s netværk, der havde meget erfaring med online outsourcing, der havde anbefalet ham at forsøge sig med den vietnamesiske freelancer.
“Jeg har ikke prøvet Østeruropa og kun US en enkelt gang. Det er igen en anden arbejdsmoral i Østeuropa og Asien, og der findes forskellige problemstillinger i forskellige dele af verden.”
Det er i Østen Halfdan har fundet det han nævner som sit hold. Det er især Vietnam, Filippinerne og Pakistan, hvis kulturelle koder Halfdan har lært sig og i dag befinder sig godt med.
“Hvis man sender dem
noget, som de ikke kan finde ud af at lave, så siger de det ikke… Der er en anden arbejdsmoral, så hvis de får en opgave, som de ikke kan løse, laver de noget knald eller holder helt op med at svare.”
En væsentlig kulturel forskel er at de er mere autoritetstro i Østen end man er vant til herhjemme. Det har taget nogen tid, men i dag mener Halfdan at have fundet nogle mindre autoritetstro og mere kvalitetsbevidste freelancere.
“Ham i Vietnam, han giver igen og siger fra. Det er noget man vænner sig til, når man arbejder med danskere.”
En konsekvens af denne kulturforskel er at opgaven skal vurderes i forhold til om den er afgørende for sitets indtjening.
“Frontend er det kosmetiske. Er der fejl på backend taber vi penge, så det går ikke. Der er det vigtigt, at dem man arbejder med gør det smartere, hvis de mener at det kan gøre smartere.”
Det betyder at det bliver et problem hvis opgaven er backend og freelancer ikke siger til, hvis han ikke magter opgaven, eller hvis han ser den udført på en smartere måde.
Selektion: Pålidelighed som den vigtigste kompetence
For Halfdan har det rigtig meget at gøre med at forventningsafstemme med sig selv i forhold til prisen og det produkt der leveres, når man outsourcer til en billig freelancer i Østen.
“Jeg får 80-90 % af resultatet til 10-20 % af prisen, der mangler måske lidt, men så retter den danske programmør det sidste ind. Når en dygtig dansk freelancer leverer til kr. 1.000, overfor en vietnamesisk freelancer med kopi-photoshop, så får man ikke det samme resultat. Derfor handler det om at forventningsafstemme med sig selv – hvilket resultat forventer jeg til den her pris?”
Selve udvælgelsen af en freelancer til en given opgave, er også baseret hans erfaring. Det er en meget praktisk udvælgelsesprocess, hvor fem freelancere betales for en test opgave – også et trick han har lært af en anden iværksætter i hans netværk, som netop tester med en betalt opgave – her med op til 20 freelancere.
“De er allesammen eksperter i alt. Jeg kigger aldrig på hvad de skriver, at de kan.”
“Jeg laver en grovsortering ift. timeløn – hvis de koster under $10, så skærer jeg dem fra. Mine kriterier handler om at freelanceren ikke gør det billigst, men godt (nok), og at det er kvalitet frem for hurtig levering. Og så er pålidelighed en vigtig faktor.”
Uanset hvortil man vælger at outsource, er der visse forholdsregler Halfdan tager. De fleste har oplevet, at freelanceren pludseligt ikke svarer telefon og mails, og ikke leverer det aftalte. Halfdan får altid både mail og telefonnummer, endda på familiemedlemmer – et tip han også har fået gennem sit netværk af andre der benytter sig af online outsourcing. En gensidig tillid i den arbejdsmæssige relation er dog noget, som Halfdan sætter højt, når han vælger en freelancer.
“Jeg sikrer mig, at der er noget troværdighed og pålidelighed – at freelanceren altid er til at få fat i, så skal man nok finde ud af resten. Der er mange, der er dygtige, men kunsten er at finde en, der også er pålidelig.”
“Når man finder den rigtige, så får man et ret godt resultat.”
Østens udfordringer og Halfdans tricks
Denne kulturforskel er en større udfordring på nogle områder frem for andre. De seneste måneder hvor Halfdan har bygget og udviklet JUF.dk på høj intensitet, har givet ham en del konkret erfaring.
“Jeg har lavet alle nybegynderfejlene – valgte den billigste, sendte ikke nogen specifikationer – men jeg kunne se at andre kunne finde ud af det.”
Rent lavpraktisk er der nogle overvejelser, som han anbefaler andre at gøre sig, når man benytter sig af online outsourcing til Østen. Først skal den ønskede opgave specificeres på to meget forskellige måder alt efter om man henvender sig til en dansk freelancer eller en freelancer bosat i Østen.
“Det skal være så specificeret som muligt, så freelanceren ikke hopper over, hvor gærdet er lavest. Når jeg sender en opgave til en dansker, så bruger han måske 40 min. fremfor 20 min. – for han arbejder med det indtil det spiller.”
Halfdans løsning har været at bruge en dansk freelancer til at lave eksempelvis forsiden med design og funktioner, for dernæst at bruge dette som specifikation til den noget billigere freelancer i Østen, der blot skal designe og bygge resten baseret på den danske freelancer, som Halfdan ved har kompetencerne til at bygge hvad han har behov for, men ikke er i stand til at sætte ord på.
“Med vores backend, og altså den tunge del af sitet – der vidste jeg ikke engang selv hvordan man skulle gøre det.”
“Til de store fejl, når serveren går ned, så ringer jeg til min programmør Kristian Primdal i Herning.”
En anden udfordring kan være tidsforskellen. Det kan give besvær at få aftalt møder, når arbejdsdagen er forskudt fra hinanden gennem tidszoner. En Pakistaner og en dansker kan være lige dygtige, men det er lettere med en dansker fordi det er den samme tidszone.
Halfdan ser det som en fordel og forklarer at han i dag har tre programmører på Skype, fra Bangladesh, Pakistan og Filippinerne, alle i forskellige tidszoner.
“Det betyder, at der næsten altid er en online, som kan hjælpe mig. Det er praktisk, når jeg møder en lille fejl et par gange om ugen. Og så betyder tidszoneforskellen også, at opgaven ofte er løst, når jeg vågner.”
Bliv ved – pludseligt har du et hold
Det er ligesom med så mange andre ting, man skal lære. Det er svært, men så skal man blive ved, fortæller Halfdan.
“Til at starte med skal du spilde nogle penge, blive vred over en filippiner der forsvinder, for det er pisse irriterende, men så finder man et hold der fungerer rigtig godt.”
“Det kræver noget erfaring. Det tager noget tid og erfaring, før det spiller.”
Halfdans do’s and dont’s, når du outsourcer til Østen:
- Lad være at tage den billigste, det får man et dårligt resultat af.
- Sørg for fra start at gøre klart for samarbejdspartneren, at du sætter stor pris på at de kommer med deres egne forslag – for de har kompetencerne.
- Den vigtigste DO: bliv ved! Det er noget værre noget i starten, sådan er det og det skal det være.
Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Elance. Elance er verdens førende Online Arbejdsplatform. På Elance kan du vælge imellem tre millioner freelancere, der kan løse alt fra grafiske opgaver, til kodning af websites, apps og databaser, research, oversættelse, artikelskrivning, social medie marketers, kundeservice support og mange andre kompetencer, som du i din startup har brug for. Medvirkende i disse artikler er Elances brugere med stor erfaring indenfor Online Outsourcing.
2 kommentarer