Arkiver

Nyheder

Dansk transmissionsservice transmitterer koncerter live fra Spotfestival

SubCell, en ny dansk live web transmissionsservice, transmitterer koncerter live fra Spotfestivalen. Ved hjælp af app’en SubCell kan brugere i hele verden se koncerterne, mens de bliver spillet og musikerne får den største del af indtægten.

Spotfestivalen i Aarhus er i disse dage i fuld gang, hvor utallige livekoncerter er på programmet fire aftner i træk. I år er det muligt at se livekoncerter med Lucy Love, Julias Moon og Rocqawali på SubCell fra hele verden, da de transmitteres live via app’en SubCell på din smartphone, hvor du kan købe billetter til transmissionen og se koncerten.

For første gang, er muligheden for live transmission tilgængelig for optrædende bands uden nogen udgifter og besvær som ved traditionel streaming, hvor bandet selv kan sætte deres egen billetpris og formatet af transmissionen.

Claus Estrup Vesterskov, direktør i Audux, den danske Nibe-baserede virksomhed, som står bag app’en, siger:

“Dette er en service, som er udviklet af musikere for musikere. Vi har virkelig gjort meget ud af den høje lydkvalitet. Vi fortsætter vores opstart på Spotfestival, og leverer fantastiske live koncertoplevelser til brugere over hele verden. Bands modtager en del af indtægten, som de simpelthen ikke kan opnå i noget andet format.”

Skriv et svar