Som en del af redaktionen på Trendsonline, vil jeg gerne sætte mit præg på vores fokus. Jeg er meget passioneret omkring spilindustrien, og vil gerne sætte gang i en artikelrække som fokuserer på hvad Danmark har at byde på i denne branche.
Jeg vil i første artikel lægge ud med at introducere jer til én af spilbranchens kernepersoner Jan Neiiendam fra projektet Computerspilzonen.
Computerspilzonen er et initiativ drevet af en stor kærlighed for computerspil som en karriere og udtryksform, men samtidig også med en anerkendelse af, at danske spil-startups og beslutningstagerne i dette land, må og skal blive bedre til at forstå forretningspotentialet som her ligger begravet.
Fokus på computerspil som digitalt medie med stort potentiale
Jan og Kirstine arbejder både med kommunikation og med at igangsætte aktiviteter med nogle af deres samarbejdspartnere, som sammen kan hjælpe til at løfte branchen og skabe mere vækst. Og for at der skal kunne skabes mere vækst, kræver det fokus på uddannelse. Computerspilzonen har hér været involveret i at udvikle DADUI-forløbet fra at være enkeltstående moduler, til i dag at være et fuldt meritgivende semester.
Nu handler det så bare om, at vi får formidlet budskabet videre til de studerende, så de ved at det er muligt at gøre karriere indenfor computerspil, fastslår Jan. Det kan nemlig være lidt svært at få øje på karrieremuligheder indenfor digitale medier i Danmark, fordi det ofte er små startups som mangler synlighed når vi taler vækst. For dem der ikke beskæftiger sig med denne branché hands on, har stadig den håbløse opfattelse, at de eneste interesserede er17-årige pizzaspisende drenge. Det skal vi ud over, og derfor bruger både Jan og Kirstine meget af deres tid på at lytte til politiske dagsordener i forskellige ministerier, og forsøger at oplyse beslutningstagerne om computerspilbranchen som en kulturerhverv.
Dansk kant giver konkurrencemæssig fordel
I øjeblikket befinder vi os på verdensplan i en meget interessant periode, når det kommer til spilbranchens fremtidige udvikling, fortæller Jan. Danske udviklere er super gode til at udvikle spil til mange forskellige platforme, og det er vigtigt når vi om 3-4 år vil se et stabiliseret marked. Her vil danske udviklere kunne konkurrere på udviklingstalent og kunstnerisk opfindsomhed, hvorimod nogle af de store Amerikanske og japanske spilvirksomheder vil falde igennem for ensartet udvikling. I øjeblikket kan enhver spå hvilke spil f.eks. Zynga kommer ud med næste gang – de er allerede låst fast i visse platforme, og det kan også blive deres død. I Danmark kan vi hverken konkurrere med de asiatiske lønninger eller den kapital som er tilstede i Silicon Valley, og derfor er danske udviklere i stedet gode til at samarbejde på tværs af fagligheder om kompetencer.
Vi er desuden gode til at tænke i infrastruktur og et produkt som UNITY-miljøet er ganske unik for dansk tankegang om demokratisering af udvikling, samt forståelse for hvordan vi gør det nemt for alle at skabe produkter, fastslår Jan.
Spilkunstnerne skal LÆRE at iværksætte
Der er måske en grund til at spilbranchen bliver overset når vi taler uddannelse og vækst herhjemme. Iværksætterne i branchen skal ifølge Jan, blive bedre til at rette ryggen og være mere åbne, for de befinder sig faktisk i et felt, hvor en stigende del af befolkningen begynder at blive interesserede.
Når man laver et spil i Danmark, så er det vigtigt at tænke globalt fra starten af, fordi vi ikke KUN laver spil til Danmark. Det handler om volumen, og spils digitale form egner sig enormt godt til at blive distribueret globalt. Det er hér Danmarks fremtid bl.a. ligger, hvis man spørger Jan.
Der er masser af dansk talent, men vi har ikke nok talent. Vi er derfor nødt til at se ud over grænsen, og finde de bedste af de bedste til at hjælpe os med at drive denne branche fremad. Computerspilzonen arbejder blandt andre sammen med Connect Denmark om rådgivning og kompetenceudvikling til iværksætterne i en tillidsfuld relation, for at ruste dem til at møde omverdenen med konkurrenter og mulige investeringspartnere i en tillidsfuld relation.
I 2009 tog kun 3 virksomheder turen til San Francisco for at deltage i verdens største spilkonference Game Developers Conference, mens der i år var 23 virksomheder afsted, og det peger på at bl.a. Compuerspilzonens arbejde med branchens iværksættere, begynder at give pote.
Men der er lang vej endnu for den danske spilindustri, og det kræver at de involverede bliver bedre til at investere i deres fremtid som udviklere ved at træne de andre aspekter en karriere som selvstændig spiludvikler byder på end selve design og udvikling – Danmark skal begynde at tage spil som medie alvorligt, og hvis vi gør det, så ligger der en sektor med rigtig mange muligheder foran os de næste 3 år.
Facts om den danske gaming-scene
- Medarbejderantallet voksede fra 2008 til 2009 med 14% og omsætningen 4%. I 2010 hhv 2% og 8%. (Kilde: Danske Indholdsproducenter. Film, TV og computerspil i tal 2009 / Danske Indholdsproducenter. Film, TV og computerspil i tal 2010).
- Der blev i Danmark i 2009 købt for 965 mio. kr. PC- og konsolspil og for 528 mio. kr. spilkonsoller, ialt ca. 1,5 mia. (Chart Track Annual Report 2009, via Facts om Computerspil, Multimedieforeningen, 2010).
- Størstedelen af den danske spilproduktion foregår i København. 75% af aktiviteten (målt på omsætning) er koncentreret i hovedstadsområdet, og ikke mindst hele 95% af eksporten (Kilde: Danske Indholdsproducenter. Film, TV og computerspil i tal 2009).
- Offentlig støtte var i perioden 2007-2010 3 mio. pr. år, og 2011-2014 5. mio. pr. år (Kilde: Filmaftale 2007-2010 samt Filmaftale 2011-2014)
- Danske computerspilproducenters omsætning er omtrent halv så stor som danske filmproducenters. Men i 2008 var deres eksportindtægter dobbelt så store som filmproducenternes – og i 2009 ti gange så store. (Kilde: Danske Indholdsproducenter – film, tv og computerspil i tal 2009)
