Mens e-bogsmarkedet i Danmark er vokset støt de senere år, har lydbøgerne haft sværere ved at bide sig fast. Ifølge analysebureauet Epinion lyttede kun 6 % af danskerne ugentligt til lydbøger for to år siden, men gennembruddet kan meget vel komme denne sommer.
Riidr.com er specialiseret i salg af e-bøger og lydbøger samt programmering af platforme og applikationer til formålet. Moderselskabet bag konceptet blev stiftet i 2010 og har bl.a. den norske mediekoncern Schibsted i sin ejerkreds. Der leveres løsninger til e-bogsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige.
Kampen om e-bogens marked
Siden lanceringen af Riidr.com tilbage i 2010 er der kommet en del nye spillere til markedet, heriblandt Google Books, Elgiganten, Mofibo og den danske opstartsvirksomhed Liveboox.
Mens alle øjne længe har været på Mofibo med Founder og CEO Morten Strunge i spidsen, har en anden digital platform med lyd- og e-bøger ikke været ligeså tungt markedsført, men alligevel opnået flotte resultater.
I dag kan co-founder og direktør ved Riidr, Anders Breinholst, fortælle Trendsonline.dk, at salget til dato ligger 130 % over sidste år.
“Skønt det er en meget flot vækst, er vi dog langt fra tilfredse. Vi oplever at have et relativt lavt kendskab blandt potentielle kunder, og det skal der laves om på.”
Riidr teamet har også videreudviklet sit koncept til alt fra abonnementsløsningen Riidr One til understøttelse af lydbøger i Riidr Bøger app’en.
“Indenfor de kommende seks måneder vil vi arbejde på et komplet re-design af Riidr.com og Riidr Bøger applikationer, så vi er bedre tilpasset til vores primære målgruppe.”
Endnu mere interessant kan det blive, at Riidr vælger at satse endnu mere på lydbøger som den differentierende faktor.
”Vi oplever for tiden en højere interesse for lydbøger end tidligere, og det er fra danskere i alle aldre. Omkring 20 % af vores kunder har nu prøvet at lytte til lydbøger, og markedet vil vokse fremover,” vurderer Anders Breinholst, salgsdirektør hos Riidr.com, største danske e-boghandel målt på antal af digitale titler.
En digital platform fyldt med værdifuld information
Baseret på platformens brugere, kan Riidr teamet spå om sommerens hit inden for lydbøger; for de nysgerrige kan vi fortælle, at Riidr har fundet stor efterspørgsel på blandt andre Peter Høegs Effekten, af Susan og Sønnen af Jo Nesbø.
”Vi har for nylig lavet en stor undersøgelse om, hvilken bog vores brugere skulle læse denne sommer. Her peges der på Peter Høegs nye bog som et af de absolut bedste bud. Den udråbes til at være ’en ny Frøken Smilla’ og rummer spændingselementer plus fantasi i en fin cocktail. Sønnen af Nesbø ligger dog også højt på ønskelisten hos mange ferieglade danskere,” fortæller Anders Breinholst.
Det er netop data som dette, Riidr teamet kan tappe ind på og lære af. Det er også læring som dette, som det danske startup har mulighed for at komme i mediernes søgelys med.
Hvorfor lydbøger?
Om lydbøger gælder naturligvis mange af de samme argumenter, som dem vi hører, når nogen (læs: samtlige spillere på e-bogsmarkedet – og tabletmarkedet), men ud over de mange tusindvis af bøger, der er let tilgængelige og ikke fylder i rejsetasken, så har lydbøger også nogle andre fordele.
“Det er let at lytte til lydbøger og samtidig sole sig. Alt, man behøver at gøre, er at trykke Play, og så kan der solbades uden behov for at holde bogen foran sig.”
Et problem, som alle (de heldige) solbadende gæster kender. Man vil gerne læse den der bog, der har stået på hylden siden juleaften, og nu er der endeligt ferie og tid til en god krimi eller et mesterværk af Dostovjevski, men så bliver man så træt i armene, og det er svært at læse i den skarpe sol.
Og hertil en bonus ved lydbogen vs. e-bogen, som du sikkert ikke havde tænkt over:
“Der er heller ikke samme risiko for at fedte sin e-boglæser ind i solcreme eller ridse den dyre skærm med småsten fra stranden.”
Rigtig god sommer med biblioteksbøgerne, bladene, musikken eller måske lydbogen fra Riidr.