Arkiver

Content PartnereNyheder

Far og iværksætter: Undgå at få tvillinger i opstartsfasen!

Denne artikel er en del af vores content-partner program og er lavet sammen med Dana – de selvstændiges a-kasse. Dana tilbyder udover kurser og workshops rettet mod iværksættere også arbejdsløshedsforsikring, fordelsaftaler og anden rådgivning rettet mod iværksættere.

Kan det lade sig gøre at holde barsel, når man er startup-stifter, og hvad er fordelene ved at kombinere iværksætteri og børn? Martin LeBlanc og Kaare Danielsen deler ud af deres erfaringer med, hvordan man kombinerer de to. Af Tina Søndergaard

Iværksætterlivet byder på store glæder og store udfordringer. Det gør livet som forælder også. Så hvordan håndterer man at have begge roller samtidig? Trendsonline.dk har talt med stifter af Jobindex, Kaare Danielsen, som fik tvillinger, mens han var i gang med at starte Jobindex og Martin LeBlanc, medstifter af Iconfinder, som er far til sønnen Alexander på to år.

Barsel uden “ammehjerne”

Det er ingen hemmelighed at livet, som iværksætter kræver det meste, hvis ikke al ens tid og energi. Det har medstifter af Iconfinder Martin LeBlanc erfaret på første hånd.

“Når man starter en virksomhed og særligt med VC funding, er der ikke tid til meget andet. Og når man endelig ikke arbejder, så tænker man på virksomheden og udfordringerne. Derfor er det en meget svær opgave at være en god founder og far samtidig,” fortæller han.

Men selvom det er en svær balance at holde, så er der også muligheder i den fleksibilitet, Kaare_Danielseniværksætterlivet tilbyder. Kaare Danielsen kombinerede eksempelvis muligheden for at arbejde hjemme med en form for barselsorlov:

“Egentlig barselsorlov, hvor jeg holdt helt fri, blev det ikke til, men noget af koden til Jobindexs CV-database er faktisk udviklet på hospitalet, og jeg arbejdede hjemme og var sammen med mine børn hele det første år, og det var jeg rigtig glad for,” fortæller han.

Man må skære det overflødige fra

Naturligvis er der også en række ting, som det er svært at finde tid til som iværksætter og nybagt forælder. Kaare Danielsen fraråder decideret at få tvillinger, som han gjorde, mens man har en virksomhed i opstartsfasen:

“Det første år gik alt op i bleer og børnepasning og programmering og virksomhedsdrift. Og der var adskillige nætter, hvor jeg stod op og skiftede bleer og gik ind og førte et par forretningssamtaler og så gik ind og sov videre og gentog det hele efter et par timer. Der er jo ni timers tidsforskel til Californien, så det er nat der, når det er dag i Danmark, og dem jeg ringede til kunne jo ikke se, at jeg sad i nattøj midt om natten,” uddyber han.

Også Martin LeBlanc har måtte lave en benhård prioritering af de vigtigste ting i livet og skære alt andet fra.

“Når man får en lille familie, så fjernes en stor del af den fleksibilitet, der ofte er nødvendig som entreprenør – for eksempel hvis virksomheden skal flyttes eller ved hyppige rejser, så der er nogle ting, man siger nej til såsom konferencer. Alt, hvad der hedder hobbyer, byture og lignende, er man nok ofte nødt til at skære fra. Motion er desværre også noget, der for ofte bliver nedprioriteret. Jeg når ca. 1 løbetur om ugen,” erkender iværksætteren, der har været i gang, siden før han afsluttede sin uddannelse.

Fleksibilitet og planlægning er nøglen til succes

Heldigvis er der også en lang række ting, som kun er muligt som forælder, når man også er iværksætter. Martin martinleblancLeBlanc oplevede for eksempel, at den fleksibilitet der er i at være del af en lille virksomhed, har givet ham frihed til at planlægge sit arbejdsliv rundt om familielivet.

“Vi har længe haft mødetid klokken 11 i Iconfinder, fordi alle foretrak at arbejde sent. Det kan man ikke på mange arbejdspladser,” forklarer Martin LeBlanc.

Kaare Danielsen er enig i, at fleksibiliteten er en stor fordel, når man er familiefar:

“Det var da rart, at jeg arbejdede hjemmefra det første år, og jeg kunne give en hånd med, når der var brug for det,” siger han.

For Martin LeBlanc har planlægning været koden til den efterstræbte work/life balance. Har har skemalagt sin hverdag, så der er en klar afgrænsning mellem arbejdstid og familietid.

“Jeg forsøger at planlægge hverdagen, så jeg har tid med min søn hver dag. Jeg tager mig af min søn om morgen – typisk fra 6:00, når han vågner til 8:30, når han afleveres i vuggestue. Jeg kan derefter være på kontoret kl. 10. Jeg tager hjem og spiser middag med familien og arbejder igen fra 20:00 til 23:00. En til to dage om ugen bliver jeg på kontoret og arbejder til 22:00,” forklarer han.

Så en struktureret hverdag med plads til fleksibilitet er altså i følge Martin LeBlanc og Kaare Danielsen nøgleordene til at kombinere iværksætteri og familie.Jobindex team og familietur

Skriv et svar