At bruge applikationer, tablets og internetopkobling til at bygge bro mellem samfundets ældste og samfundets yngste lyder måske ikke som den sikre vej til succes. Men det var ikke desto mindre visionen, da Dorte Damgaard Sejthen besluttede sig for at lave Filihood – den digitale version af barnets bog. Af Josefine Maria Hansen
Ældre mennesker er ikke altid de største tilhængere af digitalisering. Mange har problemer med at vende sig til den hurtige udvikling og føler sig generelt utrygge ved at bruge nettet. Men for Dorte Damgaard Sejthen var det digitale aspekt aldrig et problem, da hun besluttede sig for at skabe en platform, der kunne bringe bedsteforældre og deres børnebørn tættere sammen. Hun så det tværtimod som en mulighed for at bygge bro mellem generationerne, og gøre de ældre mere trygge ved at bruge nettet. Det mundede ud i appen Filihood – en digital version af Barnets Bog.
”Jeg ser ikke noget problematisk i at tænke det digitale ind i den brobygning, jeg ønsker at skabe mellem seniorerne og deres børnebørn eller oldebørn. Tværtimod. Der kommer flere og flere ældre på nettet, og jeg er sikker på, at Filihood vil være et rigtig godt incitament for dem, der frygter at komme online,” fortæller Dorte Damgaard Sejthen.
Skal de ældre være med, skal det være intuitivt
For Dorte Damgaard Sejthen lå fokus derfor i stedet på øget brugervenlighed og på at udvikle appen i fællesskab med de ældre. Hun nedsatte derfor et brugerpanel af bedsteforældre til at teste appen og komme med inputs under udviklingsfasen.
“Jeg har hele tiden være meget bevidst om, at hvis vi skal have de ældre med, så skal Filihood være meget intuitivt! Vi bad dem eksempelvis gætte, hvad forskellige ikoner betød, så vi var sikre på, at de var åbenlyse nok. Deres tilbagemeldinger og ønsker, har haft stor indflydelse på den endelige udformning af applikationen,” lyder det fra Dorte Damgaard Sejthen.
En succes hos bedsteforældrene
De ældre har således været med i skabelsesprocessen helt fra start, og det har resulteret i at Dorte siden lanceringen udelukkende har fået positive tilbagemeldinger fra bedsteforældre landet over, der har stor glæde af Filihood.
En af dem er Lisbeth Nikolajsen på 69, der både er farmor og mormor. Hun føler at Filihood har givet hende et tættere bånd til sin familie og ikke mindst børnebørnene.
“Filihood er lige ved hånden og gør at jeg dagligt kan følge med i mine børnebørns liv. Det er nemt at overskue og let at lægge billeder ind. Jeg kan godt lide, at det er privat, så det kun er for familie og venner. I det hele taget føler jeg mig tættere på min familie og børnebørn,” fortæller Lisbeth Nikolajsen.
Fra teknologiforskrækket til flittig bruger af Filihood
For Dorte Damgaard Sejthen er Filihood-appens succes hos de ældre noget, der varmer. Det var nemlig b.la. en nagende dårlig samvittighed over ikke at få besøgt sin kære gamle mormor med sine børn så ofte, som hun gerne ville, der inspirerede hende til at lave Filihood.
“Min kære gamle mormor, som også er oldemor, er meget skræmt over al den nye teknologi og bange for, at hun ikke kan finde ud af det. Hun synes i forvejen at beskederne fra for eksempel det offentlige kan være svære at gennemskue, så tanken om at skulle invitere teknologien indenfor og desuden forholde sig til koder, e-boks og den slags var enormt skræmmende hende. Hun er enke, og sidder meget alene,” fortæller Dorte Damgaard Sejthen.
Men alt det blev hurtigt glemt, da Dortes mormor blev introduceret for Filihood.
“I dag har hun en iPad, og noget af det første hun fik installeret var Filihood. Nu følger hun flittigt sine 4 (snart 5) oldebørn, liker og kommenterer og hun synes det er vældigt hyggeligt,” forklarer Dorte Damgaard Sejthen.
De ældre bliver mere og mere trygge ved nettet
Ifølge direktør i Digitaliseringsstyrrelsen, Lars Frelle-Petersen, bliver den ældste del af befolkningen mere og mere digital og deler efterhånden danskernes positive holdning til de offentlige services på internettet.
Lars Frelle forklarer at 72 procent i alderen 70 år eller derover er helt eller delvist enige i, at det er sikkert og trygt at anvende de offentlige services på internettet. For befolkningen som helhed er den tilsvarende andel 77 procent.
”Internettet er i høj grad blevet en integreret del af mange ældres hverdag. De går både på internettet for at skrive beskeder og læse mails, søge informationer og for at bruge netbank, shoppe samt booke rejser. Også de ældste er kommet godt med på den digitale bølge. Andelen af de 75-89-årige, som aldrig havde brugt internet lå på 73 procent i 2010. I 2014 lå andelen på 41 procent,” lyder det fra Lars Frelle-Petersen.
