Arkiver

NyhederSponsoreret indhold

TechBubbles #6: Fintech og fællesskaber dyster om champagne

TechBubbles, champagne

Vi vil gerne hylde succesfulde startups, og du kan være med til at vælge vinderen. I samarbejde med Vivino og PostNord skænker vi ægte champagne og overrækker gavekort til COOP til et succesfuldt startup. Denne uge er stærke fintech-virksomheder oppe mod tatoveringsgigant og et populært kontorfællesskab.

Vi har taget hul på et nyt år, men før vi for alvor kan hellige os 2017, skylder vi at tippe lidt på hatten for de mange succeshistorier, der i december rullede ind over det danske startupmiljø. Investeringer, priser og opkøb gjorde den stille juletid aldeles spændende for mange iværksættere.

Der var mange gode muligheder til decembers TechBubbels, men de er blevet kogt ned til fem startups, som du kan nominere til den sjette udgave af TechBubbles og en flaske lækker, ægte champagne.

Afstemningen slutter onsdag den 25. januar

Tattoodo

Platformen, hvor man kan starte en konkurrence om tatoveringsdesign blandt forskellige tatovører, blev startet i 2013 af Mik Thobo-Carlsen og Johan Plenge. Tattoodo blev navnet, og hurtigt voksede platformen med 16 millioner fans bare på Facebook, mere end 500.000 registrerede brugere og omkring 50 ansatte.

I december tiltrak Tattoodo sig endnu en investering fra Daniel Agger, Christian Stadil og Jimmy Maymann på 8,5 millioner dollars eller lidt mere end 60 millioner kroner.

Læs også: Stadils tattooeventyr får kæmpe investering

Legal Desk

Stifterne bag robotadvokaten Legal Desk bed sig godt fast i de danske medier med digitaliseringen af advokatbranchen. I december investerede så Steen Ulf Jensen, tidligere CEO i Boxer TV og Digicel Cabel, samt stiftede JensenGroup, og Peter Sandberg, tidligere CEO i Sirius Kapitalforvaltning, som fusionerede med Saxo Privatbank i 2012, et større beløb i startuppet.

Legal Desk fik dermed muskler til at begynde ansætte, for med den større opmærksomhed er det begyndt at gå stærkt med væksten i virksomheden.

Læs også: Startup bag robotadvokat får investering

Cardlay

Fintechstartuppet tiltrak fire millioner dollars eller knap 28,5 millioner kroner kort før jul. Investeringen kom samtidig med, at Cardlay udgav sin såkaldte white label-løsning til banker. Cardlay skal nemlig fungere som front-end platform og hjælpe med at optimere salgskonsulentydelserne rettet mod erhvervskunder og udnytte de eksisterende porteføljer, og derfor er startuppet i gang med også at danne partnerskaber med nogle af de største banker.

Læs også: Dansk fintech-startup sikrer sig tocifret millionbeløb

Lunar Way

Lunar Way satte sig for at ændre bankoplevelsen for unge mellem 15 og 25 år, den såkaldte Snapchat-generation. I december fik fintechstartuppet igen en investering, denne gang på 31 millioner kroner. Penge, som skal være med til at ekspandere Lunar Way og indtage markedet for mobilbanking i målgruppen.

Investeringen kommer fra Seed Capital og skal være med til at placere Lunar Way som en relevant udfordrer i et internationalt fintech-perspektiv blandt neo-banker.

Læs også: Fintech-startup får tocifret millionbeløb til at genopfinde Snapchat-generationens bankoplevelse

Rainmaking Loft

Rainmaking Loft findes ikke kun i Danmark, men har også kontorer i Berlin og London. Og kontorfællesskabet blev udnævnt til et af de bedste steder at arbejde i London af Startup Guide. I starten af december løb også Global Startup Awards af stablen, og her vandt Rainmaking Loft prisen for Årets co-working space.

Prisen fik de blandt andet for på kort tid at have etableret et stærkt brand, have et dygtigt team og stærke forbindelser til netværket omkring Rainmaking Innovation.

Læs også: Dansk co-working space blandt vinderne af Global Startup Awards

 

Skriv et svar