Arkiver

Nyheder

Guide: Hold dig opdateret på gaming

Hvad end du interesserer dig for gaming fagligt eller som hobby, så har jeg stykket en lille guide sammen til dig, som giver et overblik over gaming-nyheder (og der er mange af dem). I får mine fire favoritter nedenfor.

GamesBeat – GamesBeat er en del af techsiden Venturebeat (som forresten er min favoritblog – både fordi de er sejere på gaming-området, og fordi de skriver bedre end TechCrunch-holdet). Her kan du finde updates på alt fra anmeldelser af nye spil til hvilket startup Zynga nu har opkøbt(slugt). Der er et godt fokus på både mobile og social gaming, samt MMO’s m.v., og ofte har redaktionen på GamesBeat endda gidet at få en kommentar fra forskellige eksperter i deres artikler – hvilket giver et nice twist.

Gamasutra – Lad dig ikke narre af bloggens mindre tiltrækkende look – hér har vi at gøre med den største og måske bedste side for folk med interesse i spilindustriens udvikling. Denne side byder på indlæg med interessante vinklinger og massere af meninger – og så kan du være sikker på at de altid er med på beatet både hvad angår hardware og software. Så hvis du vil have en mere alsidig viden, eller supplere nogle af de nyheder du finder på GamesBeat, så er Gamasutra stedet.

Gamezebo – Denne blog fokuserer en snas mere på social og sociale gaming end de tidligere nævnte, og her kan du rigtig gå på opdagelse i anmeldelser til iPhone og Android.

Wired Gamelife – Det ca 20 år gamle techmagasin Wired, har samlet et hold af de mest kompetente folk fra redaktionen (heriblandt Chris Kohler, Editor, GameLife og Chris Baker, Senior Editor) til en ugentlig podcast. Hver fredag samtaler herrerne i en times tid vedr. et udvalgt emne, samt et runde hvor hver deltager pitcher hvilke spil de p.t. er optagede af – og her kan man godt hente nogle gode forslag til næste download). Foruden podcast’en har Wired også en GameLife-underside, hvor der nogle gange om ugen kommer nyheder op – ofte bliver disse også nævnt i deres podcast, så den holder jeg mig til (indrømmet).

1 kommentar

Skriv et svar