I hjertet af København ligger det gamle mediehus Berlingske med rødder langt tilbage i tiden. Den Berlingske Avis udkom første gang i 1749, og i dag omfatter koncernen Berlingske blandt andet den gamle avis Berlingske, BT og lang række regionale og lokale aviser.
Når man går forbi huset i Pilestræde, hvor avisen har boet siden 1765, kan man gennem vinduerne læse på en plakat, at man nu som læser får det samme indhold på nettet som i avisen.
Det er et led i Berlingskes digitale strategi, forklarer Mads Vad Kristensen, digital direktør hos Berlingske, som selv skal deltage i Startup Weekend Copenhagen Media. Afslappet lænet tilbage i lænestolen med benene dinglende over armlænet fortæller han om Berlingskes digitale fremtid.
– Vi har indført digital first på Berlingske. Hvor journalisterne tidligere først producerede til avisen, og noget indhold så blev udvalgt til nettet, producerer de i dag til alle platforme, forklarer Mads Vad Kristensen.
Før i tiden var der stor forskel på indholdet i den trykte avis, og det man fandt online på b.dk. Var du udelukkende onlinebruger, fik du langt fra det hele før. Mads Vad Kristensen lægger ikke skjul på, at tanken bag at lægge alt indhold på nettet blandt andet er at forberede Berlingskes læsere på, hvad de får, når Berlingske snart skal have penge for indholdet.
– Langt de fleste der i dag bruger Berlingske.dk er udelukkende online brugere, og de ved ikke, hvad det er, de går glip af i avisen.
Betalingsmodel med amerikanske rødder
Når Berlingske inden længe indfører betaling på b.dk sker det med inspiration fra New York Times. Her kan man som registreret bruger se en vis mængde gratis indhold, og når man har opbrugt det, kan man betale for mere eller vente til næste måned, hvor man får en ny portion gratis.
For tiden bliver man på b.dk bedt om at oprette sig som bruger, hvis man vil læse mere end tre artikler om måneden. Det er stadig gratis, men er et led i at forberede brugerne på at skulle betale.
– Vi har valgt en model, hvor man som onlinebruger får et gratis antal visninger. Og det er ligegyldigt, om man læser sport, lange analyser eller noget tredje. Når man har brugt dem, kan man vælge at betale for flere visninger, forklarer Mads Vad Kristensen.
Han ser dog ikke betalingsløsningen som sidste skridt. Tværtimod er det kun det første, og ambitionen er i første på sigt øget fleksibilitet.
– Nu går vi fra, at indholdet er gratis til, at det skal koste. Det næste skridt vil så naturligt være at give folk mulighed for selv at sammensætte pakken. Det, vi gør nu, er derfor for mig kun første skridt på vejen. Det skal ikke være slut med det.
