På Shopsonline har vi tilføjet en kategori, som vi har valgt at kalde Toolbox, stedet hvor du kan hente gode råd og inspiration step by step. Vi er nemlig så privilegerede, at erfarne e-handlere gerne vil dele ud af deres succeshistorier og lærerige udfordringer, derfor oprettede vi Toolbox. I denne Toolbox artikel fortæller Rune Jensen fra GoCondom om hvordan han slog Amazon, Apple og Microsoft.
Og det er naturligvis hverken på omsætning eller kunder, men på optimering af hjemmesidens hastighed. For efter flere måneders konstant fokus på at optimere tekniske detaljer for GoCondom.dk, har vi nu opnået en Google PageSpeed score der er højere end både Amazon, Microsoft og Apple. Tror du mig ikke? Så klik her for at gå til min kondomforretning, og prøv at surfe lidt rundt på siden. Du vil garanteret kunne mærke, at hastigheden i hvert fald ikke er noget der trækker brugeroplevelsen ned, tværtimod. Men hvis der er noget vedrørende hastigheden, så skriv endelig en kommentar til dette indlæg, og lad os evaluere det sammen med alle de andre læsere.
Her ser du topscoren for de omtalte hjemmesider:
- GoCondom.com: 91
- Amazon.com: 87
- Microsoft.com: 82
- Apple.com: 73
Målet var ganske enkelt, at vi ikke måtte stoppe før vi ramte en score på 90. Og nu hvor vi er på 91 ud af 100, kan vi endelig stille os tilfredse og være stolte af at have slået nogle af de største spillere.
Hvorfor PageSpeed er vigtigt, og hvad det kan betyde for dine kunders oplevelse
Det siger jo sig selv, at hvis Google mener at din hjemmeside svarer hurtigt og ikke spilder tiden på at hente unødvendig data, så er det godt for de besøgende. Og når Google mener dit website eller din webshop gør noget godt for dine besøgende, så har det naturligvis også en positiv effekt på dine placeringer på de organiske søgeresultater.
Ifølge en undersøgelse af Akamai i 2009, viste det sig at over 30 % af besøgende forlod hjemmesider der tog mere end 3 sekunder om at loade. Det er godt nok meget i tabt konverteringspotentiale! En enkelt årsag til frafald må aldrig udgøre en så stor andel af den totale mængde frafald, det er jo en skandale for din forretning!
Lad os lige tage et kig på de interessante tal fra Akamais undersøgelse, så vi kan afspejle det i vores egne webshops:
- 47 % af besøgende forventer at hjemmesider hentes på 2 sekunder eller mindre.
- 40 % forlader en side der tager mere end 3 sekunder om at blive hentet.
- 52 % mener at hastigheden er en afgørende faktor for sidens troværdighed, uanset omdømme.
- 14 % vil handle på en anden hjemmeside (læs konkurrent) hvis siden er langsom, mens 23 % vil give helt op med deres handel hvis siden er langsom.
- 14% will start shopping at a different site if page loads are slow, 23% will stop shopping or even walk away from their computer.
- 64% of shoppers who are dissatisfied with their site visit will go somewhere else to shop next time.
Så tag nogle hurtige tests, og hvis din hjemmeside tager mere end 3 sekunder om at hente al dataen, så er det virkelig på tide du får fingeren ud og får gjort noget ved det!
Vi har hørt det før, detaljer detaljer…
Ja, men så siger vi det lige igen. Det er de mange små detaljer der gør forskellen. For ja, du kan jo nemt banke dit website op på en 60+ score ved at gøre serveren hurtigere, men de sidste etaper er bestemt noget hårde at komme igennem.
Og det lyder måske også af “småting” og noget der virker ubetydeligt. Ja jeg er helt enig. Gennemføring af et enkelt tiltag, såsom at optimere et af dine billeder, er måske ikke engang nok til at hæve din PageSpeed score med 1 %. Men hvis du kan få styr på alle de små detaljer, vil de ændringerne samlet kunne hæve din score med 20, måske 30 % (afhængig hvor du lå før). Da jeg startede med at optimere GoCondom.dk, for blot nogle uger siden, lå PageSpeed scoren på 54!!! Og nu er vi oppe at ringe med en score på 90+, der som førnævnt er højere end mange af de største (og efter sigende, bedste) indenfor Ecommerce og konverteringsoptimering.
Komprimmér og sammel dit CSS og dine scripts
Hvis man har 2 ressourcer (1 stylesheet el. javascript-fil = 1 ressource) der skal hentes, og de hvér fylder 100kb, så skal der i alt hentes 200kb. Og det er jo klart, at hvis man samler disse 2 scripts i 1 fil, fremfor 2 filer, så fylder det stadig kun 200kb. Så hvorfor er det vigtigt at få så meget som muligt samlet under ét tag? Man sparer jo ikke noget… Jo, man sparer en hel forespørgsel, og det lyder måske ikke af meget, men det kan betyde rigtig meget i forhold til hvordan dataen bliver hentet. Det er fordi mange moderne browsere kun kan hente 2 ressourcer ad gangen, hvilket vil sige at hvis man har 60 ressourcer der skal hentes, starter den ganske enkelt med de første 2… så er der 58 tilbage… 2 mere, 56 tilbage… Og hvér gang en browser skal hente en ny ressource, skal der oprettes forbindelse til kilden. Og det betyder at der skal oprettes forbindelse til serveren, hvilket gør at serverens svartid også bliver en faktor. Selvfølgelig ligger de fleste scripts lokalt eller via et CDN (Content Delivery Network), så det tager ikke så lang tid, men når der skal hentes over 100 ressourcer (hvilket desværre er tilfældet for rigtig mange hjemmesider), så kan det mærkes i høj grad hos de besøgende. Så hvis du kan få kogt antallet af forskellige Javascript- og CSS-filer ned, er det et godt skridt på vejen mod en god Google PageSpeed score.
Hvad har optimering af PageSpeed givet på bundlinjen?
Nu er GoCondom.dk jo en forholdsvis ny hjemmeside, og da vi kun har eksisteret på det internationale marked for salg af kondomer i et par uger, rører vores Analytics meget på sig for tiden. Men én helt klar fordel, vi har kunnet læse efter at have fået en hurtigere side, er at konverteringsraten for den danske del af webshoppen er blevet bedre. Faktisk er den steget med næsten 70 %, fra 1,78 % (da vi havde en PageSpeed på under 60) til i gennemsnit 2,97 %. Der er naturligvis mange andre faktorer der spiller ind, men læser man nærmere om det på nettet (klik her for at søge direkte: page speed conversion rate, har andre oplevet nøjagtig det samme… Nemlig at konverteringsraten stiger drastisk når siden svarer på under 1,5 sekunder.
En anden positiv effekt har været, at vores placeringer på organiske søgeresultater ligeså stille har forbedret sig i takt med optimeringerne, helt uden linkbuilding og content marketing!
Hvad skal der ske nu?
Der er stadig meget der kan optimeres, og i min verden er det noget man aldrig bliver færdig med. Heldigvis! Og selvom vi har opnået nogle rigtig flotte resultater med hensyn til sidens hastighed, så er der stadig forbedringer der kan laves og PageSpeed scoren siger jo ikke 100/100 endnu. Men vi har et godt fundament, og nu hvor vi også er ved at lave en mobiludgave af GoCondom.dk, ligger det lige til højrebenet at gå igang med at optimere PageSpeed scoren for mobile enheder. Der er nemlig andre faktorer der spiller ind, og man skal have en lidt mere “minimalistisk” tankegang til det, for at opnå en god PageSpeed score til mobile enheder. Men det må komme i en anden artikel, når vi rammer 90 der også.
Hvad DU skal gøre nu (tjekliste)
- Find ud af hvor hurtigt din hjemmeside svarer
- Hvis den bruger over 3 sekunder på at hente al data: Slip ALT hvad du har i hænderne, og gå først i seng når den er nede på under3 sekunder. Hvér time der går før du når i mål med dette punkt, er potentielt tabt omsætning!
- Hvis den loader hurtigere end 3 sekunder, gå stille og roligt ind på Googles PageSpeed Analyzer, og tjek hvad din score er.
- Er scoren under 60? Klistré dit ansigt fast til computerskærmen, og gennemgå alle de vigtigste faldgrupper én efter én (specielt dem der har et stort grimt “F” ud for sig)!
- Er scoren over 60? Lav en kop kaffe, og begynd stille og roligt at arbejde dig igennem PageSpeed listen.
- Da mange af punkterne kan tage flere dage at få ordentligt på plads, vil jeg anbefale dig at hoppe ind på quicksprout.com og tjekke din side, sideløbende med din PageSpeed score. Rykker den sig på samme måde, og har Quicksprout evt. andre gode anbefalinger?
- Hvér gang du får banket et punkt af listen fra PageSpeed eller Quicksprout, sørg for at fejre det med en kollega eller en ven. Det er de mange små sejrer der er afgørende.
- Bliv ved til du er oppe over 90 i PageSpeed score – Evt. gør det til et mål, at øge dine point med 2 hvér uge, så rammer du en kanon score inden længe.
2 kommentarer