Arkiver

Nyheder

Københavns startupmiljø får international omtale

Flere års hårdt arbejde fra blandt andre græsrodsbevægelsen #CPHFTW begynder så småt at give pote. Det store udland er ved at åbne øjnene for det dynamiske københavnske startupmiljø.

Det seneste eksempel på udlandets interesse for det københavnske -eller rettere danske startupmiljø kom i tirsdags, den 14. juli da Financial Times bragte en artikel om København som et stærkt startup-fællesskab.

Stærk kultur men høj skat

kris østergaard
Kris Østergaard, Medstifter af Dare2Mansion

I artiklen fremhæver Financial Times at København har en stor talentmasse, for så relativt lille en by med tre store universiteter og en stærk fællesskabsfølelse blandt startup-virksomhederne. En følelse der styrkes af #CPHFTW-initiativet.

Den internationalt anerkendte avis har talt med Dare2Mansion-medstifter, Kris Østergaard, som udtaler:

“Det er meget let at starte en virksomhed i Danmark. Man kan gøre det på et par timer”

På den anden side fremhæver artiklen også det danske skattetryk som en ulempe ved at drive virksomhed i landet, samt at investorerne her er meget forsigtige, især når det kommer til early-stage investeringer.

Her har avisen talt med Anders Ibsen som er serie-iværksætter og investor i blandt andet CONYAK, Sharewall og EasyTranslate.

“Investorerne er meget konservative. Det er svært at rejse kapital i Danmark. Selv venture kapitalisterne er risikoaverse. Mange af dem har ikke selv været iværksættere, så de køber ikke en vision, men en forretningsmodel – og så er der ganske simpelt færre penge,” udtaler han til Financial Times.

Du kan læse hele artiklen på engelsk på Financial Times webside.

Skriv et svar