Er et banklån til opstart af virksomheden realistisk?

Hvilken bank skal jeg vælge? Er det dyrt at låne i banken? Hvad er et kom-i-gang-lån? Tjekker man diverse iværksætterforums ud, vil man finde mange indlæg af brugere, der udtrykker usikkerhed omkring det at låne i banken til opstart eller udvikling af deres virksomhed. Usikkerheden forstærkes tydeligt af de mange kommentarer, der udtrykker, at det er for dyrt eller for svært at låne i banken. ”Da især her i krisen,” som én udtrykker. Spørger man bankeksperter, ligger en stor del af ansvaret dog hos iværksætteren selv.

Af Helena Jensen, hj@trendsonline.dk

Kristian Andreasen, der dagligt omgås iværksættere i forbindelse med sin bestyrelsespost i iværksætternetværket Startit, støder ofte på folk, der søger kapital til at starte deres virksomhed op:

”Jeg oplever generelt en tilbageholdenhed i forhold til det at gå ud og låne penge i banken. Folk har en umiddelbar opfattelse af, at det er meget dyrt at optage banklån, som afholder dem fra at gå ned og tage en snak med deres bankrådgiver,” fortæller Kristian Andreasen.

”Men det er ærgerligt, for min oplevelse er, at der faktisk er masser af muligheder i det. Hvis du er studerende for eksempel og har et I/S eller enkeltmandsfirma, vil du efter min erfaring faktisk kunne tjene penge på at låne for eksempel 30.000 kr. i banken, da du kan trække alle udgifter til rente og lignende fra,” tilføjer han og opfordrer interesserede til at tage fat i deres bankrådgiver, før de afviser muligheden.

Kom-i-gang-lån – for iværksættere

Den låntype, der særligt snakkes om i iværksættersammenhæng, er Vækstfondens kom-i-gang-lån, der er en kombineret lånegaranti- og rådgivningsordning, som tillader iværksættere et lån på op mod 1 million kroner med en kaution fra staten på op til 75 % af lånet. Staten dækker med andre ord op til 75 procent af bankens tab, i tilfælde af at iværksætteren ikke selv kan dække tabet.

Vækstfonden, banker samt virksomheder, der har modtaget kom-i-gang-lån, udtrykker en generel begejstring for ordningen, der “hjalp” 168 virksomheder i 2011 mod 144 i 2010.

Virksomheden S. T Valentin, der forhandler tasker og accessories til mænd, blev bevilliget et lån i 2009:

”Det er et lån, som har betydet utrolig meget for os som forholdsvis unge iværksættere. Vi stod på daværende tidspunkt i en situation, hvor vi havde en rigtig god idé, en god forretningsplan, og vi manglede egentlig bare de finansielle midler for at kunne få det her set-up ud over rampen,” fortæller Nikolaj Valentin fra S. T Valentin i en video på Vækstfondens hjemmeside.

Antallet af virksomheder, der har modtaget kom-i-gang-lån, vækker dog ikke begejstring hos dé iværksættere, Trendsonline har snakket med. Her er den generelle holdning, at det er “systemet” , der er noget i vejen med, siden flere ikke har modtaget lånet.

Lån kræver forberedelse

Der findes ingen officielle tal på, hvor mange virksomheder der afvises i forhold til at modtage opstart-lån, herunder kom-i-gang-lån. Kim Østergaard, der er ejer af økonomiportalen Finando.dk og tidligere erhvervsrådgiver, tror dog tallet for afviste virksomheder ligger højt. Det skyldes efter hans mening imidlertidig også iværksætteren selv:

“Mange iværksættere giver banken skylden, hvis de ikke kan låne penge. Herefter prøver de andre banker, hvor de møder samme svar. Ofte handler det ikke om et resultat af finanskrisen, men om iværksætteren selv og deres egen forberedelse. Banken lever af at udlåne penge, men overlever kun, hvis de får pengene igen. Derfor vil banken selvfølgelig ikke låne penge ud til nogen, hvor sandsynligheden for at få dem igen er minimal,” fortæller Kim Østergaard, der også blogger om emnet.

Hos Vækstfonden fremhæver man også forberedelsen som et essentielt element, når der skal ansøges om kom-i-gang-lån.

”Hvis du ønsker at ansøge om et kom-i-gang-lån, så er det meget vigtigt, at du sørger for at have fuldstændigt styr på kundebasen, inden du mødes med din bankrådgiver. Rådgiveren vil spørge sig selv: ’Tror jeg på den historie, iværksætteren fortæller mig? Er den tilstrækkeligt velfungerende til, at jeg synes, det her er værd at satse på?’ Det er op til dig som iværksætteren at overbevise bankrådgiveren om, at virksomheden vil kunne skabe produkter og omsætte. Han eller hun har jo fokus på, at det lån der ydes skal kunne tilbagebetales inden for den horisont, som aftales, ” fortæller CFO i Vækstfonden, Martin Vang Hansen.

Vækstfonden modtager i 2012 yderligere tilskud til kom-i-gang-lån-ordningen. Pt. er 9 pengeinstitutter tilknyttet ordningen, herunder Danske Bank og Nordea.

Innovationsmiljøer også en kapitalmulighed

For de helt unge startups, som har brug for indledende støtte i form af for eksempel rådgivning, kan det være mere relevant at henvende sig til de statsstøttede innovationsmiljøer:

”I forhold til banker der kræver løbende tilbagebetaling, har vækstfonde større tålmodighed og er villige til at tage flere risici. Nogle produkter har en lang udviklings-cyklus, hvor der er behov for at eksperimentere. Her er det ikke relevant med banklån. Der går for lang tid, før man servicerer et lån,” forklarer Martin Vang Hansen.

Der findes pt. seks innovationsmiljøer i Danmark, som tilbyder forskellige støtteordninger til virksomheder.

Virksomheder kan ud over banklån og støtte fra innovationsmiljøerne overveje at finde investorer, der smider penge i virksomheden mod en andel. Dette vil som i banktilfældet normalt kræve et solidt forretningsgrundlag.

 

Skrevet af

Læs også

Top