Midtjysk vækstvirksomhed vandt eftertragtet pris

Som startup handler det om at blive blåstemplet, dette gør sig godt over for potentielle investorer, potentielle samarbejdspartnere og kunder, i sidste uge havde CONNECT Denmark et arrangement, hvor de kårede de mest spændende vækstvirksomheder i det midtjyske.

Det var Webstech der har udviklet en unik sensor til overvågning af landbrugsafgrøder og der for nylig vandt CONNECT Denmark Prisen som anerkendelse for virksomhedens succes.

“Webstech vandt CONNECT Denmark Prisen, fordi virksomheden har formået at omsætte forskning til et produkt med internationalt potentiale”, Henrik Brorsen, direktør i CONNECT Denmark tweet

En enestående evne til at omsætte forskning til et produkt med internationalt potentiale. Og en stor samarbejdsaftale med én af Danmarks største virksomheder.

Det er hovedårsagerne til, at udviklingsselskabet Webstech torsdag i sidste uge løb med CONNECT Denmark Prisen. Det er nonprofitorganisationen CONNECT Denmark, der hvert år uddeler prisen til en vækstvirksomhed, som blandt andet har været med til at skabe vækst gennem innovative tiltag.

Og det er i den grad lykkedes for Webstech, som har udviklet en trådløs sensor, som sikrer, at landbrugsafgrøder opbevares ved korrekt temperatur. Sensoren er med til at imødekomme udfordringen med massivt spild af afgrøder i forbindelse med opbevaringen på lagre.

”Webstech vandt CONNECT Denmark Prisen, fordi virksomheden har formået at omsætte forskning til et produkt med internationalt potentiale og har samtidig evnet at få grovvarebranchen til at investere. Det giver et fantastisk afsæt til det globale marked”, siger CONNECT Denmarks direktør, Henrik Brorsen.

Samarbejdsaftalen er indgået med Dansk Landbrugs Grovvareselskab, der er én af landets største virksomheder med en omsætning på mere end 20 milliarder kroner og flere tusinde ansatte.

Nyt netværk
Prisen blev overrakt ved et arrangement i Vitus Bering Innovation Park i Horsens, og det var en glad direktør for Webstech, Ole Green, som tog imod.

”Jeg er overbevist om, at prisen vil åbne en masse døre for Webstech til nye kunder, samarbejdspartnere og underleverandører. Vi får med andre ord et endnu større netværk, som vil være til gavn for virksomhedens videre udvikling”, siger Ole Green

Der blev uddelt yderligere to priser i løbet af aftenen. Morten Sandlykke fra nordjyske TARGIT vandt prisen CONNECT Denmark Ambassadøren for sit frivillige arbejde med at hjælpe vækstvirksomheder, mens Vækstfabrikkerne løb med CONNECT Denmark Vækstinitiativet, som gives til virksomheder, der har bidraget til, at flere vækstvirksomheder har fået succes.

Skrevet af

Læs også

Top