Arkiver

Nyheder

Dansk startup, Elvium, automatiserer og screener jobansøgninger smartere

En stor hjælp fra Nokia efter nedskæringer, en god idé der blev præsenteret på Startup Weekend i København og efterfølgende i USA. Det var starten på Elvium som efter første fase med MVP og er klar til videreudvikling af forretningen og salg af servicen til potentielle kunder.

Det hele startede på Startup Weekend hvor Jesper Andersen, pitchede CompetenceMe og blev et af de projekter der blev arbejdet videre på henover weekenden

“Den originale idé stammer fra StartupWeekend, hvor jeg pitchede et koncept “CompetenceMe” Det var en alternativ måde, at bringe folks potentiale frem på, en mere holistisk tilgang end blot et traditionelt CV”, siger Jesper der er founder af Elvium og fortsætter

“Efter StartupWeekend begyndte jeg at arbejde videre med konceptet. Jeg undersøgte markedet, talte med folk i branchen, og besluttede i efteråret 2011, at det var ved screening af ansøgere, at jeg kunne tilføre størst værdi.”

Hvordan man finder de rigtige co-founders kan være en stor udfordring for mange startups og for Jesper Andersen fra Elvium har netop dette også være hans største udfordring.
“At skabe et team har været min første udfordring – jeg var single founder og skulle bruge en teknisk co-founder. Jeg gik til events, masser af events. Lige fra Ruby Brigade møder, hvor jeg ikke forstod et klap af, hvad der blev sagt til Silicon Vikings pub events. Det gælder om at komme ud og tale med folk. Jeg har været tæt ved at lave aftale to gange, men det var ikke det helt rigtige. Det har været utroligt svært at få dygtige folk med ombord, når man ikke har penge til løn eller et firma, der har en høj værdisætning.

Heldet vendte heldigvis for Elvium og gennem Væksthus Hovedstaden blev Jesper introduceret til Grzegorz Ciepiel der er nuværende CTO, og samarbejdet med ham har som Jesper udtaler: “Været helt fantastisk”

Med Elvium bliver det nemmere
Elvium er et cloudbaseret HR screeningsværktøj, der hjælper større og mindre virksomheder med at screene ansøgere. Elvium screener jobansøgere baseret på krav opstillet af virksomhedens HR afdeling eller en ekstern samarbejdspartner. Det gør arbejdsgangen meget nemmere, og når nogle stillingsopslag modtager over 1.000 ansøgninger pr. stilling, er dette en god mulighed for HR afdelingerne. Desuden håndterer Elvium også uopfordrede ansøgninger, har en automatisk samtale bookning og sikrer selvfølgelig at alle jobsøgere får et svar.

Elviums kunder kan vælge mellem flere forskelle abonnementstyper. Fra betaling for en enkelt rekruttering til Premium abonnementer, med frit forbrug

Elvium er skabt sammen med en række headhuntere og HR chefer og deres feedback har været uundværligt og været med til at bygge det helt rigtige fundament
“Eftersom vi har lagt stor vægt på at udvikle efter Lean Startup, har vi kun funktionalitet med i MVP, der er godkendt af vores udviklingspartnere. Jeg har samarbejdet med headhuntere og HR chefer så systemet er baseret på markedskrav og ønsker. Jeg har selv kodet vores front-end demo og den blev jeg ved med at forbedre indtil jeg havde en kunde, der sagde, at nu vill de gerne bruge systemet. Først da satte vi back-end udviklingen igang.” siger Jesper Andersen fra Elvium

Trendsonline.dk glæder sig til at følge Elvium og de næste seks måneder bliver vigtige. Her skal de første kunder køres ind på platformen, samtidig med at version to af webtjenesten bliver lanceret. Endnu en dansk startup er på vej frem og et skub i den rigtige retning fra Nokia har været med til at sende denne startup afsted mod stjernerne.

1 kommentar

Skriv et svar