Trendsonline.dk møder Birdback, der er et startup der er lokaliseret i London, på Websummit i Dublin. Bag dette startup gemmer der sig tre danskere, der er igang med at ændre den måde vi bruger kundekort, kuponer og stempelkort på. Dette er udgangspunktet for den nye “danske” webservice Birdback, som håber på at fjerne den overflødige interaktion og have det hele koblet på dit kreditkort.
“Med Birdback vil vi connecte apps og tilbud til dit kreditkort. Du betaler bare med kortet i butikken som du plejer og herefter bliver der automatisk lavet en rabat på kortet”, udtaler Haim Mahdi til Trendsonline.dk
“Vi har lavet et lag mellem transaktionen af pengene fra kundens konto og virksomhedens konto. Vi har fundet en metode til dette og vores fokus har været på at arbejde med hele backenden, i stedet som mange andre at fokusere på frontenden, med NFC eller QR koder.”
Birback er et britisk selskab med tre danskere, hvor også hovedudvikleren er dansk. Deres mål er at sælge servicen til udviklere og større brands, og har derfor startet en pilot med otte udviklere. En af disse hedder Giftcannon, som gør det muligt at sende gaver gennem din smartphone.
Servicen lyder meget simpelt, men som man måske kan forestille sig skal der en hel del sikkerhed til. Derfor er birdback PCI level 1 kompatibel, hvilket er fancy sprog for samme niveau som banker.
“Vi byder hvert fald enhver mulighed for at gøre din pung mindre, og dit liv mere overskueligt, og der går ikke længe før du kan smide alle de dumme stempelkort og lign. ud” Som Halime Mahid formulerer det.
Se mere her – www.birdback.com