Arkiver

Nyheder

Atosho vinder Trendsonline.dk prisen – Årets startup 2012

Atosho løb meget sikkert med første pladsen ved vores årlige Trendsonline.dk pris. Hvad der så ud til at være et dødt løb mellem et par startups ændrede sig markant og Atosho kan i dag kalde sig Årets startup 2012.

Vi offentligegjorde lige før jul de nominerede til Trendsonline.dk prisen 2012, en pris for startupmiljøet herhjemme. Ikke noget med en jury eller dommere, her var det startups selv, der kunne stemme og gøre reklame for deres nominering.

Flere tusinde stemte på de 17 startups, der var nominerede og vinderen Atosho vandt meget sikkert ned til andenpladsen. Vi stillede stifteren Anders Ibsen fra Atosho et par hurtige spørgsmål angående denne pris og hvad hæderen betyder for dem.

Hvad betyder det at vinde denne konkurrence?

“Det betyder hæder og anerkendelse af vores arbejde og definition af et helt nyt forretningsområde indenfor distribueret ecommerce”

Kan man som startup få for meget hæder?

“Al hæder er et udtryk for anerkendelse. Jeg er lidt overrasket over hvor mange der har stemt på Atosho som årets start-up og hvor stort vi vandt award’en. Det er dejligt, så tak for det.”

Hvordan vil I sørge for at genvinde den i 2013?

“Vi vil fortsætte vores arbejde og gøre som vi plejer. Vores fokus er på at gøre vores platform endnu bedre.”

Første, anden og tredjepladsen gik til:

1. Atosho
2. Graduateland
3. Trustpilot

Trendsonline.dk ønsker stort tillykke til alle vinderne.

Skriv et svar