Vi er tilbage fra sommerferien og starter ud med en lille co-creation proces. For at sætte scenen, så kommer der en lille intro her.
Det sidste halve år er jeg blevet mødt af en reklame, der virker på mig – måske ikke at jeg stormer ned og køber flere øl, men budskabet, at når jeg køber en Royal Beer så støtter jeg rockens talenter.
Jeg vil gerne støtte talenter, men jeg foretrækker de talenter, der er i vores egen baghave og her ville jeg gerne finde en partner og brand der kan se noget unikt i at støtte nogle rockstjerner der virkelig gør en forskel. Ikke kun, lidt provokerende sagt, nogle der fortryller nogle tusind til en koncert, nej de rockstjerner jeg snakker om, er med til at sikre Danmarks fremtid.
Det behøver ikke være det ene frem for det andet, og jeg er selv til rock, selv om Spotify i øjeblikket kører med radiokanalen Sing-songwriter med et godt mix af børnesange, når jeg er på hjemmefronten. En god spade og en trommesolo i ny og næ skader ikke.
Royal støtter og skal støtte rockens talenter!
Men hvad hvis der var et brand, der ville støtte fremtidens startup rockstjerner, dem som tusindvis af unge vil kigge op til, dem der vil blive followed på Twitter og Facebook.
Med dette fokus og denne partner kunne vi løfte danske startups endnu et niveau og skabe endnu flere arbejdspladser. Det ville give et fundament for at vi ser endnu flere startups, der når lige så langt som Vivino, Unity Technologies Trustpilot, Miinto mv. og skaber arbejdspladser og succeser andre ser op til.
Nu til co-creation
Hjælp os med at finde det brand, den højprofilere virksomhed der vil være med til at hjælpe de rigtige startups. Vi er på vej med modellen, der kan blåstemple om et startup bliver en rockstjerne eller bare nogle der synger hjemme foran spejlet, så vi kan sikre at investeringen landet det helt rigtige sted.
Hvem skal det være og hvorfor tror du at de er de rette?
Det bedste forslag vinder en kasse Royal og tre timers brainstorming med undertegnede (vi behøver ikke drikke hele kassen)