Kom til morgenseminar om deleøkonomi

Deleøkonomi baserede startups vinder frem flere steder i samfundet. Eksempelvis har Airbnb slået stort igennem og her i Danmark er der, alene inden personbiler, op til flere startups, der lader brugerne dele og dele ud af goderne. Den virksomhedsform sættes nu i fokus på morgenseminar i Aarhus.

MinbilDinbil, Gomore og Rentecarlo er alle startups, der på den ene eller anden lader bilejere få mest muligt ud af deres bil ved at koble dem sammen med privatpersoner uden egen bil. Alle tre er de også eksempler på virksomheder, der baserer sin forretningsmodel på den såkaldte deleøkonomi – eller collaborative economy, som den mere internationale betegnelse lyder.

Direktør i rådgivningsvirksomheden Seismonaut, Christian Schwarz Lausten, mener ikke, at der blot er tale om en forbipasserende trend. I stedet ser han det som en radikal ny økonomi for samfundet, eftersom magtforholdet forskydes imellem de to, da den digitale udvikling har givet forbrugerne adgang til massevis af information og vidensdeling på nettet, hvilket tvinger virksomhederne til at nytænke deres forretningsmodeller.

“Forbrugerne ønsker ikke at blive ved med at købe nye ting hele tiden. De vil udnytte de ressourcer, de har, på en smartere måde ved at sætte tilgængelighed over ejerskab. Så hvis man er del af en startup eller er iværksætter bør man i den grad fokusere på, hvordan man kan “tappe ind” i denne nye forståelse af, hvad forbrugerne vil have, og hvordan virksomhederne kan hjælpe med at facilitere det. Jeg er ikke i tvivl om, at deleøkonomien kommer til at definere hvilke jobs og services fremtiden byder på. Uanset hvilken branche man befinder sig i,” siger Christian Schwarz Lausten. tweet

Derfor har man i Headstart Network, som Seismonaut står bag i samarbejde med Aarhus Kommune, valgt at arrangere et særligt morgenseminar fredag den 11. oktober, hvor interesserede kan få indsigt i deleøkonomien samt høre borgmester Jacob Bundsgaard fortælle om Aarhus Internet Week, der er en internetfestival for erhvervsaktørene i Aarhus-området.

“Vi har været meget heldige at få ekspert i deleøkonomi, Albert Cañigueral fra den internationale organisation Ouishare til at komme og tegne det store billede af, hvad deleøkonomi er, og hvor han ser, udviklingen er på vej hen. Derudover får deltagerne en unik mulighed for at høre virksomhederne Airbnb og MinBilDinBil fortælle om deres forretningsmodeller og integration af det digitale, samt hvilke udfordringer de står overfor.” tweet

Skrevet af

Læs også

Top