Arkiver

NyhederRoskilde FestivalSustainable Tech

Festivaltelte, bæredygtig bevidsthed og lækkert design

Der er sørget for at få anbragt god samvittighed i de kvalitetssikrede designtasker fra We:Re, hvor genbrugsmateriale er hovedbestanden i produkterne.

Mange gode ideer affødes ud af kreative skoleprojekter, og We:Re er alt andet end en undtagelse herom. På designskolen TEKO VIA University College gik et par studerende i sin tid sammen i et projektarbejde under overskriften Bæredygtighed, hvor der blev tænkt langt ud af boksen for at løse projektets problemformulering. Løsningen fandtes i en bøgeskov ved Skanderborg, hvor festivaltelte blev hovedmaterialet i de færdige taskeprodukter.

[quote_box_center]”..We:Re vil have omverdenen til at åbne øjnene op for mulighederne i, at genbruge brugte materialer som vi gør. We:Re betyder We Recycle og oversat til dansk, ”Vi genbruger”, og er grundlagt på fundamentet om en grøn og bæredygtig tankegang samtidig med, at vi kan tilpasse os individuelle kunders behov.”[/quote_box_center]

Med en skov af gode intentioner og innovative ideer, fortsatte teamet bag We:Re, efter bæredygtighedsprojektets afslutning, med at lave tasker i samme æstetik og efter samme opskrift som de allerede færdige prototyper.

Produkterne er et perfekt sammensurium af lækkert design, gode praktiske funktioner og en solid portion god samvittighed, som automatisk følger med kvitteringen når en taske købes.

Founderen af We:Re, Cille Lorentzen, har nyttige evner som designer fra hendes toårige Designteknologuddannelse ved TEKO, og har derfor rigtig godt tav i det kreative aspekt ved produktprocessen. Men det kan være en udfordring når det businessorienterede arbejde skal inkorporeres i selvsamme proces.

[quote_box_center]”..Jeg er udannet fra Teko i et kreativt miljø med knap så meget fokus på administration og ledelse. Grundet den store interesse, både fra almindelige forbrugere og virksomheder, har der været nok at give sig til. Administrative ting og strukturering er derfor blevet skubbet bagud, men man kan sagtens mærke at det er et forhold, som meget snart bliver nødt til at blive prioriteret højere, for at kunne følge med.”[/quote_box_center]

Til trods for små bumps på vejen og administrative udfordringer, har Cille formået at få profileret sin idé i sådan grad at det har givet både hæder, ære og plus på kontoen. Den Danske Eksportskoles Talentpris, og en tilhørende ærværdig pengesum, blev i år tildelt We:Re som stor ros for det gode arbejde. Der er ingen tvivl om at ideen bag produkterne er skudsikre og konceptet er unikt, derfor er det centralt at sætte ind på arbejdet ved at sprede ordet og skabe betydningsfuld omtale. I dette arbejde indebæres brugen af sociale medier, herunder Facebook og Instagram, som centrale medieplatforme, hvor der både uploades visuelt produktmateriale, følgerne opfordres til at bruge hashtags og der udstedes løbende konkurrencer på fansiden. Men det kan være svært udvælge det rette materiale publicere.

[quote_box_center]”..Grundet vores produkters unikke udtryk er vi tvunget til at have et billede af hver taske, som vi ønsker at sælge. Der er ingen ”proto” billeder som kan genbruges. Vi har derfor mange billeder, som vi forsøger at sætte op på en smart visuel måde. Igennem en visuel fortælling og fremvisning af vores produkter ønsker vi at guide kunden igennem til den rigtige taske.”[/quote_box_center]

We:Re har en stor forståelse for deres produkter og for hvem deres målgruppe er, og ved at der er skabt en unikapræget aura omkring hver eneste produkt, bliver taskerne nærmest collectors items og efterstræbsomme at få fingrene i. Udover We:Re’s egen webshop, kan de særegne tasker erhverves i forskellige udvalgte butikker, hvor forbrugeren i højere grad får mulighed for at opleve det flotte design og fornemme den gode samvittighed.

[quote_box_center]”Det er vigtigt for os at forbrugeren føler sig tryg i købsprocessen. Vi forsøger derfor at skabe et behageligt og troværdigt fora, med stor vægt på det visuelle i form af billeder. Yderligere er det vigtigt for os, at kunden let og enkelt bliver guidet igennem et køb.”[/quote_box_center]

Skriv et svar