Arkiver

NyhederSlush

Tech-iværksætter konferencen Slush har vokset sig stor

En af Nordeuropas største konferencer for tech-iværksætteri, Slush, giver danske opstartsvirksomheder muligheden for at møde relevante internationale investorer.

 

Den Helsinki baserede iværksætter-konference har også i år trukket nogle spændende navne til sig, og har vokset sig til en af de største inværksætter-konferencer i Nordeuropa og Rusland. I år taler både Skype-medstifter Nicklas Zenström, og Nokias tidligere CEO, Jorma Ollila.

Sidste års konference genererede omkring 220 milliarder kroner til opstartsvirksomheder, og 13. – 14. november åbner Slush igen dørene op for en omgang matchmaking mellem nordeuropæiske opstartsvirksomheder og investorer fra hele verden. Det forventes at tech-iværksætteri konferencen vil tiltrække 5.000 deltagere, 1.000 virksomheder, 300+ internationale journalister og 500+ top tier investorer med succeshistorier i blandt andet Facebook, Spotify, Dropbox og ASOS.

Det er en non-profit konference hvis formål er at samle og match-make opstartsvirksomheder med investorer og medier, for at støtte et globalt økosystem for iværksættere. Med 300 deltagere i 2008 til 3.500 i 2012, har Slush udviklet sig fra at være en mindre konference til i dag at være en af verdens vigtigste iværksætterkonferencer, der rækker globalt og kan gøre en forskel.

Hovedemnerne ved dette års Slush-konference er gaming, enterprise technology, sundhed og Cleantech med talere fra store technologibaserede virksomheder som Skype og Nokia såvel som succesfulde opstartsvirksomheder som iZettle, Supercell og TransferWise. Virksomheder, som tilmelder sig Slush før d. 15. oktober bliver automatisk tilføjet listen over potentielle virksomheder, som investorerne kan møde. Slush-arrangørerne håber endda på at kunne opsætte 3.000 forudaftalte møder til afholdelse under konferencen. Læs mere og tilmeld dig her: http://www.slush.fi

Trendsonline følger udviklingen med spænding – og bifalder deres engagement i iværksætter tech-miljøet. Deltog du ved en af de sidste konferencer, så fortæl os gerne om din oplevelse. Og er der mon også nogle faldgruber, når en konference vokser sig så stor, på så kort tid?

1 kommentar

Skriv et svar