Arkiver

Nyheder

Overskrift.dk overvåger de sociale medier i stor stil

“Hvad taler danskerne om på de sociale medier?” Det er det spørgsmål Overblik fra overskrift.dk er sat i verden for at svare på og det danske startup hjælper virksomheder og organisationer med at holde styr på hvad brugerne på Facebook, Twitter, diskussionsfora, blogs mv. siger om dem. I dag udkom Overblik i en relanceret version.

100% bootstrapped
Bag tjenesten, der startede som ren blog-overvågning for snart ti år siden, står Stefan Bøgh-Andersen og Jens-Ulrik Lange. Eventyret blev sat igang med 125.000 kroners indskudskapital og er vedligeholdt med hårdt arbejde døgnet rundt – ved siden af jobs som programmører og projektledere i en række danske web-virksomheder. Yderligere financiering har indtil nu ikke været nødvendig.

Dansk social media som niche
Det er samtalerne på den danske del af de sociale medier, der er Overbliks unikke niche. Overblik har registreret stort set alt hvad du kan finde på den danske del af det åbne sociale net og har i skrivende stund blandt andet registreret over 70.000 aktive danske blogs og næsten 100.000 aktive danske Twitter-profiler. Hver måned registrerer tjenesten over 3 milliioner opdateringer på det danske sociale net – og det er før Facebook er regnet med.

“Det er guld værd for alle, der har brug for at holde øje med hvordan deres brands, interesser eller virksomheder klarer sig blandt danskerne på de sociale medier”, udtaler Stefan Bøgh-Andersen afslutningsvis

Skriv et svar