Dette er et gæsteindlæg fra forfatter og iværksætter Martin Bjergegaard og er nummer fire i en serie, hvor Martin gratis giver fem kapitler væk, eksklusivt til Trendsonline.dk læsere, fra bogen: “Succes uden afsavn“
Nick Mikhailovsky smiler genert, mens min russiske kontaktperson forklarer, hvorfor han har valgt at arrangere et møde mellem os her i det moderne konferencecenter øst for det centrale Moskva.
“Rollemodel? Jeg er bare en almindelig iværksætter, der forsøger at udvikle mine forretninger og tage mig af min familie.” Men Nick Mikhailovsky er bestemt ikke helt almindelig.
Nick har høstet mange erfaringer gennem sin bemærkelsesværdige karriere, hvoraf den væsentligste måske er, at samarbejde og inspiration er de afgørende ingredienser i enhver form for iværksætteri. Selv måtte Nick ud på et par omveje før han fik skabt nogle ideelle rammer for sig selv.
Historien om Nick Mikhailovsky – en ikke helt almindelig mand
Efter at have taget en Mastergrad i anvendt matematik fik han sit første fuldtidsjob i 1993. Han blev en del af et projekt, der skulle hjælpe militæret med at gøre deres kampfly usynlige for det menneskelige øje. I takt med at den kolde krig ebbede ud, blev der mindre fokus på militær teknologi, hvilket medførte, at kontrakter blev opsagt, og Nick mistede sit job.
For at brødføde sin familie hjalp han tre små virksomheder med at få udviklet et website – han tilføjede indhold og stod for opdateringer.
“Jeg må have været en af de første personer i Rusland, som kunne kalde sig Webmaster,” husker han.
Senere fik han ansættelse i et IT-udviklingsfirma, der havde den russiske centralbank som kunde. Mens Nick var ansat der, henvendte han sig til sin chef og forelagde ham en idé om at udvikle en ny software, der kunne gøre det muligt for de russiske banker at foretage indbyrdes transaktioner elektronisk ved hjælp af en effektiv og sikker anvendelse af det, der dengang var den nyeste webteknologi. Hans chef gav ham tilladelse til at gå videre med idéen, og i 1998 blev det nye system testet af den russiske centralbank i en betaversion. Et år senere foregik 80 procent af alle overførsler mellem russiske banker via Nicks software. Systemet blev først udskiftet i 2006, og på det tidspunkt håndterede det over en million transaktioner om dagen.
Nick forholdt sig dog ikke i ro ret længe. Ved udgangen af 1999 var han allerede begyndt at kede sig, så han tog et job som CTO i et af de dengang hotteste nystartede russiske internetfirmaer, Aport.ru. Det nye firma var baseret på en søgemaskine, og var på et år vokset fra ti til 200 medarbejdere. Fire måneder senere brast IT-boblen, og selv om Nick var midt i forhandlinger med en strategisk investor, fortalte hans mavefornemmelse ham, at der var noget galt med situationen, og at det var på tide at bevæge sig videre. Det skulle vise sig, at hans instinkter var rigtige, men det betød samtidig, at han endnu engang var blevet arbejdsløs.
En dynamisk konstruktion
Denne gang følte han sig parat til at starte for sig selv. Sammen med fire tidligere kolleger grundlagde han et IT-outsourcingfirma, der udnyttede teamets ekspertise inden for high performance-webløsninger. I dag beskæftiger NTR Lab 50 fuldtidsprogrammører og tjener så mange penge, at Nick i perioden siden 2006 har investeret i otte andre nye firmaer. Et af dem er nu selv nået op på at have 40 ansatte og er i stabil vækst – og adskillige af de andre er godt på vej.
Som investor og business angel er Nick på ingen måde konventionel. Han ser sit foretagende som en fusion af en incubator, et investeringsfirma og et acceleratorprogram. Han spiller selv en aktiv rolle i de nyeste firmaer, som alle sammen så vidt overhovedet muligt befinder sig under samme tag. Det var en konstruktion, der begyndte tilfældigt, men faktisk er det den, der bragte Nick til en af sine væsentligste erkendelser.
“Når man har placeret flere start ups ved siden af hinanden, begynder de at dække hinandens svagheder af. De hjælper hinanden på kryds og tværs, fordi alle elsker at bidrage med det, de er bedst til. I et af mine start ups er der en fyr, som er en eminent sælger. En dag ringede telefonen hos et af de andre start ups, og han tog den, fordi naboteamet var til frokost. Det var en potentiel kunde, og selv om det ikke var hans eget firma, var hans instinktive reaktion at bruge alle sine talenter på at få indgået en aftale. Og det lykkedes! Da naboerne kom tilbage fra frokost, blev de utroligt glade, men var også lidt forvirrede, fordi de indadvendte programmører ikke havde troet, det var muligt at sælge noget på det her tidspunkt. Det er bare ét lille eksempel, men det illustrerer en mekanisme, som er utroligt stærk og effektiv,” siger Nick.
Nick er ikke alene om denne opdagelse. Efter den første boble fik incubatorer et dårligt ry. Det blev igen den fremherskende model at arbejde i sin garage (eller stue) i stedet for at sidde i et lokale sammen med andre iværksættere. Men hvorfor? Ok, lejen er billig, og garagen har måske den fordel, at et familiemedlem hurtigt kan kigge ind med en kop nylavet kaffe.
Men der er også nogle betydelige ulemper. Hvem får øje på de chancer, du og dit team overser? Hvem – som har helt andre kompetencer og perspektiver – kan tilbyde dig en spontan udveksling af erfaringer? Du kan finde alt det, du har behov for at vide, på nettet, men det kræver, at du ved hvad du skal lede efter. Og hvad med kontakter og energi?
Incubatorer lever videre gennem tusindvis af iværksættere
Incubatorer er genopstået, og endda videreudviklet til de mere slagskraftige acceleratorprogrammer, og ivrige iværksættere fra hele verden strømmer til i tusindvis. De fleste iværksættere stræber efter at tilbringe weekender, uger eller måneder under samme tag som en stor gruppe ligesindede. De ved, at det skaber en fart og fremdrift, som ingen garage kan konkurrere med.
Det er sådan et miljø, Nick koncentrerer sig om at skabe og vedligeholde, og som gør det muligt for alle hans virksomheder at blomstre og udnytte fordelene ved hinandens energi og kompetencer.
For Nick er maksimal effektivitet en nødvendighed, for han har ikke i sinde at bruge alle døgnets vågne timer på at knokle foran computerskærmen eller deltage i endeløse møder.
“Jeg har eksperimenteret og fundet ud af, at 60 timer om ugen ikke er holdbart for mig. Jeg kan mærke det fysisk. Weekenderne er hellige, og dem bruger jeg sammen med min hustru og mine tre børn. Om vinteren løber jeg på ski i skoven, som ligger fem minutters gang fra vores hus i udkanten af Moskva. Det gør jeg ofte to gange om dagen,” siger Nick.
Uanset om det er den friske luft, alle skiturene eller selve glæden ved at udleve sin passion, ser den 39-årige Nick ti år yngre ud, end han er, og hvis vejen fra hans hjemby i Sibirien til livet som succesrig iværksætter i Moskva har været udfordrende, så er det ikke noget, der har tæret på hans livslyst eller gode humør.
EFFEKTIVITETSBOOSTER NR. 8:
SØRG FOR AT PLACERE DIG I ET
INSPIRERENDE OG ENERGISK MILJØ
SAMMEN MED LIGESINDEDE
