TEKO danner de perfekte rammer for Startup Weekend Herning med fokus på e-business og livsstil d. 22. – 24. november.
Du kan stadig nå at tilmelde dig, hvis du vil innovere i mode-, fødevare- eller møbelindustrien. Og mulighederne er mange. Ikke mindst for at møde ligesindede, skabe nye kontakter til investorer eller videreudvikle på din idé. Har du endnu ikke deltaget i et Startup Weekend event før, får du en 100 procent chance for at udvide dit netværk, møde dedikerede deltagere, mentorer og dommere.
“Its a life changing experience!”
Sådan udtaler Gezá Bence Molnár, der tidligere på måneden deltog i Startup Weekend Health Copenhagen, der blev afholdt på Dansk Design Center.
På blot 48 timer bliver det i weekenden muligt at gå fra idé til et skalerbart forretningskoncept. Og dette ved at teame op med ligesindede og udfolde sig i kreative omgivelser. Derfor er uddannelsebaggrund og alder ingen hindring. Det vigtigste er at du har en interesse i at udvikle nye koncepter og skabe forretning inden for e-business og livsstil!
Weekendens program i Herning er spækket med interessante indslag. Claire Topalian fra Seattle, vil være weekendens facilitator og sørge for at energien bibeholdes. Tildligere Trendredaktør ved PEJ Gruppen Anja Gade Bisgaard vil lørdag holde oplæg om oplevelser og komunikation inden for e-business. I løbet af weekenden vil interessante mentorer guide og hjælpe dig og dit team med at validere jeres idé. Blandt andet Bent Knudsen, IT manager ved Dansk Mode og Tekstil og Jesper Jensen der er online/e-commerce manager for Jack and Jones, med flere.
På finale dagen søndag vil et hold af kompetente dommere stå til rådighed for at bedømme ideerne. Inden da vil weekendens teams blandt andet modtage pitch træning, og det er en lærerig og god oplevelse for selv den mest u-sikre! Derfor se at tilmeld dig – der er gratis overnatning, fuld forplejning hele weekenden og en rask mulighed for at indtage frisk luft fra heden i Danmark!
Vil du vide mere om Startup Weekend Hernings? Læs eventens Facebook side.