Arkiver

Nyheder

Ny platform for kunstnere bruger ny marketing teknologi

Ikke alle startups er 100 % danske, men det betyder ikke, at vi ikke interesserer os for dem på Trendsonline. Især ikke når et startup har så prominent en founder bag sig som Jeengle. Dette nye dansk/US startup benytter sig endda af ny marketing teknologi, der kan blive en ny levevej for kunstnere som musikere, standup komikere og skuespillere.

Dominique MoralezJeengle er navnet på en ny online bookingplatform, der bringer kunstnere sammen med kunder, der er interesserede i deres ydelser. Founder og CEO er den verdenskendte kunstner Dominique Moralez, som har slået sig ned i Danmark med sin danske kone, operasangerinden Helle Gössler Christensen.

Founderen, Dominique Moralez, har selv optrådt på nogle af verdens mest anerkendte scener i Paris, Tokyo, København og andre af verdens storbyer. Derudover har Dominique rådgivet og arbejdet med brandudvikling, og de mange års erfaring på scenen og viden omkring, hvilke udfordringer kunstnere står overfor.Hvor mange andre lignende koncepter har fokuseret på sine kunder, så fungerer Jeengle som en online bookingplatform, der giver både kunder og kunstnere stor opmærksomhed.

Jeengle søger derfor at servicere to kundegrupper: dem der vil booke en kunstner, og kunstneren der søger arbejde. Som kunde på Jeengle har man mulighed for at booke en kunstner direkte gennem platformen, se hvornår kunstneren er ledig og få en pris på ydelsen. Visionen er at gøre live acts mere tilgængelige end hidtil. Hvorfor ikke få live italiensk kærlighedsmusik til årsdagen med kæresten? Eller et rockband hjem til en herreaften?

Videoteknologi kan blive den nye levevej for sultne kunstnere

Kunstenere vil blandt andet få mulighed for at sparre med mere erfarne kunstnere, som Dominique Moralez selv, og via forskellige værktøjer og helt nye marketing teknologier kan den enkelte kunstner skabe sig et navn på platformen med målet om at tilegne sig flere jobs.

Særligt interessant er de marketing teknologier, som Jeengle benytter sig af. Jeengle har for nylig indgået et partnerskab med det Los Angeles-baserede startup, Fuisz Media, som arbejder med interaktiv videoteknologi. Teknologien går ud på, at man som seer af en video kan klikke på genstande i videoen og derefter blive linket direkte til en webshop, hvor produktet sælges, eller henvises til et site med yderligere information. Se en video der viser teknologien endnu i sin spæde start, her.

Om platformens samarbejde med Fuiz Media, siger Dominique Moralez til Trendsonline:

“Fiusz Media interactive video will position entertainers as the gateway for sponsors and advertisers to achieve increased visibility and brand recognition, by leveraging social capital or “celebrity” to directly impact conversion to sales through strategic product placement and customised video catalogues.”

Den 17. januar 2014 afholder Jeengle, vanen tro, sin årlige nytårskoncert, Nytårs Opera Show, på Værket i Randers, hvor nogle af verdens bedste operasangere inviteres til at optræde side om side. Denne koncert vil blive optaget, og interaktiv videoteknologi vil blive implementeret i den færdige produktion af optagelsen.

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at denne indbyggede marketingteknologi kan skabe stor værdi for kunstneren – og for andre. Med denne udvikling kan musikvideoer og koncertvideoer blive interaktive product placement platforme. Jeengle er altså forgangsmand i underholdningsbranchen, hvor der er et stort potentiale for, at netop en sådan teknologi vil kunne kreere et nyt marked og en ny indtjeningsmulighed for de kunstnere, der de seneste mange år har lidt under digitaliseringen.

Med dette meget spændende og konstruktive tiltag ønsker Trendsonline Jeengle.me velkommen til startupland, og vi glæder os til at kunne melde om deres erfaringer og naturligvis om den rivende succes, som Jeengle får i dette kaninhul af nyt potentiale.

Skriv et svar