Airtame som i øjeblikket er på CES får endnu mere hæder efter de i nat dansk tid vandt prisen som årets startup på CES 2014.
We won!!!! Best startup of #CES2014!!!! http://t.co/6uAD2y10Mb
— AIRTAME (@airtame) January 10, 2014
Vi skrev om Airtame i går, og vi håber at vores opfordring til at stemme på Airtame, kan have været med til at de vandt prisen, men man må sige at Airtame har været på noget af en rejse siden de sad overfor undertegnede skribent på vores kontor i Aarhus og pitchede Airtame.
“Vi bliver den største Kickstarter kampagne nogensinde”, sagde Brian Kyed på det tidspunkt
At de efterfølgende ikke kom på Kickstarter, eller at Kickstarter var for langsomme, og de derfor valgte den lidt mindre crowdfunding-platform IndieGoGo, har ikke gjort meget ved den massive succes, som de har opnået. Og hos Kickstarter må de knibe sig i armen over, at de ikke valgte at tage dette danske super startup ind.
Sådan sagde Richard Lai, Senior Editor fra Engadget, som begrundelse for at Airtame vandt “Best Startup” ved CES 2014:
“The Airtame is a surprisingly intuitive and refreshing solution for PC screen wireless mirroring. It’s easy to set up and responsive, and the software (available for Linux, Windows and OS X) even supports beaming one PC to multiple screens. It’s a Miracast dongle on steroids.”
Det danske team blev endnu engang blåstemplet, da de i nat vandt prisen som, Årets startup på CES, der bliver udvalgt af techbloggen Engadget.
Vi ønsker teamet stort tillykke, og vi er simpelthen nødt til at høre om hele deres rejse og hvad der venter dem i et kommende podcast med drengene, når de kommer hjem fra USA.
Opdateret: 8:52
3 kommentarer