UNIwise skal digitalisere eksaminer på Danske Professionshøjskoler

Det aarhusianske IT-startup firma, UNIwise, har vundet et stort offentligt udbud om digital eksamen for de Danske Professionshøjskoler.SteffenSkovfoged-LikedIn

Danske UNIwise har med deres system, WISEflow, allerede digitaliseret eksamen på flere norske universiteter og har også aftaler i både Sverige og Island. Derfor er de nu særligt glade for at deres løsning også skal bruges af en meget stor andel af de danske studerende.

“Vores fokus lige nu er dels at få de mange institutioner, der har valgt WISEflow godt og sikkert i drift med digital eksamen, dels at vækste i det rigtige tempo. Med de 6-7 danske professionshøjskoler forventer vi at runde 100.000 brugere i år“ tweet

Sådan fortæller direktør i Uniwise, Steffen Skovfoged til Trendsonline.dk og fortsætter:

“Vi er på lidt over et år kommet godt i gang i Danmark, Norge, Sverige, Island og Grønland og starter op i flere europæiske lande inden længe.” tweet

Uniwise består i dag af seks ansatte, som sammen med samarbejdspartnerne Netic og Trifork alle arbejder hårdt på at få institutioner og systemerne klar, men med den udvikling, virksomheden går igennem i disse tider, forventer de at ansætte flere folk i nær fremtid.

Et tilsvarende udbud for 5 af de danske universiteter blev samtidig afgjort, men det vandt UNIwise ikke. Opgaven gik i stedet til firmaet Arcanic, som nu skal i gang med at udvikle en løsning universiteterne selv ejer, når systemet en dag er færdigt. Direktør for UNIwise, Steffen Skovfoged, er ærgelig over, at UNIwise ikke også fik til opgave at digitalisere eksaminer på universiteterne i Danmark, både fordi projektet med WISEflow oprindeligt begyndte på Aarhus Universitet, inden de 5 danske universiteter gik sammen om at udlicitere opgaven, og fordi UNIwise var kommet  med en plan, der kunne få universiteterne i gang allerede til sommer.

Men ærgelsen fortog sig hurtigt, da det blev offentliggjort, at professionshøjskolerne havde valgt WISEflow.

UNIwise har med den nye opgave oven i de allerede igangværende projekter meget at se frem til den kommende tid.

Trendsonline ønsker Uniwise stort tillykke. Vi glæder os til at følge udviklingen.

 

Top