GoFashion.dk har kunden i centrum

Prissammenligningsplatform er i høj kurs hos de danske forbrugere, og anbefalinger og ratings synes at influere de købelystne kunder, når de shopper online. GoFashion.dk er et nyt og spændende site i samme temakategori, som samler hele købsprocessen i én webshop.

Teamet bag webshoppen GoFashion.dk har testet, udviklet, analyseret, vurderet, revurderet og justeret. Siden december 2012 har webshoppen været åben for forbrugere med hang til modetøj, og researcharbejdet har siden lanceringen været kontinuerligt. Founder og screening-programmør, Hilmi Peker og Martin Larsen, fandt sammen i passionen om, at skabe et brugervenligt samlingssted for fashion og online shopping.

”Der var mange prissammenligningssider inden for elektronik, hårde hvidevarer og andre forbrugsgoder, og jeg så et behov for noget tilsvarende inden for tøjbranchen,” forklarer Hilmi Peker, founder af GoFashion.dk, til Trendsonline.dk. tweet

Der findes et utal af prissammenligningssites på verdens vide web, men der er langt imellem denne type, hvor GoFashion.dk har en force i, at de analyserer og vurderer så meget, som de gør. Det handler om, for tomandsteamet fremadrettet, at blive ved at forbedre sitet og gøre det brugervenligt på alle flader. Og netop dette skarpstillede fokus på brugervenlighed og kundeservice gør, at de har øje for deres forbrugersegment.

Vigtige kompetencer i samarbejde
Det startede med, at Hilmi havde en anden webshop før lanceringen af GoFashion.dk, som han dengang ikke så det store potentiale i. Når man som i værksætter, inden for modewebshops, vælger at starte ud selv, så er det nogle kæmpe brands, man er oppe imod, og det er svært overhovedet at komme i betragtning på det efterhånden mættede marked. Hilmi fik solgt ud af sine produkter, han fik ligeså stille drejet nøglen om og lukkede webshoppen ned på behørig vis.

Hilmi har en uddannelsesbaggrund inden for Data og Netværk og er godt klædt på til at skulle manøvre rundt på den digitale scene. Han har de gode ideer, og han er fuld af dem. Med sig har han webdesigneren og screening-programmøren, Martin Larsen, som blev headhuntet ved en konference, som de begge deltog ved.

”Jeg har altid været fascineret af iværksætteri. Martin og jeg mødte hinanden gennem et event, jeg havde brug for en programmør, som specialiserede sig i screenings, og han var den eneste til stede med det speciale på cv’et. I dag er vi partnere og rigtig gode venner,” siger Hilmi Peker. tweet

Det gode venskab blev hurtigt stiftet, og da Hilmi drøftede konceptet bag GoFashion.dk med Martin, var det klart, at de to skulle stifte partnerskab og arbejde videre sammen.

Det manglede bare
Hilmi erfarede, at der manglede noget i rækken af prissammenligningssites. Der manglede en fashion-pendant til de eksisterende sites Kelkoo, Pricerunner og Prisportal.dk. Han gik i tænkeboks og kom på ideen bag GoFashoin.dk.
Forretningsplanen havde kunden som omdrejningspunkt, og den største vigtighed i foretaget skulle være, at sitet blev gennemgående brugervenligt.

”Brugeren skal kunne filtrere efter alle behov, der skal findes søgekriterier på alle mulige egenskaber og de, der ønsker en rød kjole i en bestemt prisklasse, skal have så mange udbydere som muligt at vælge fra,” forklarer Hilmi Peker til Trendsonline.dk. tweet

Hjemmesiden er nem og overskuelig, det er let at klikke rundt, og det er let for kunden at søge i produktsortimentet. Ud over store samarbejdspartnere som Nelly, Smartguy, DressMe og Boozt ligger der et fokus ved de mindre etablissementer. GoFashion.dk ønsker at inkludere de lidt mindre webshops, ganske enkelt for fællesskabets skyld. Hilmi ved, om nogen, hvordan det er at være ny i faget, og han rækker hellere end gerne hænder ud mod dem, der har brug for en hestesko.

”Vi fremhæver de små iværksættere ved at inkludere små virksomheder,” siger Hilmi Peker. Den udstrækte hånd synes at gå igen gennem hele konceptet, og flere gange pointere Hilmi, at det er kunderne, det hele handler om.

Tanker om fremtiden inkludere ligeledes behjælpsomhed. Det er allerede bestemt, at fremtidige monetære overskud skal doneres til velgørenhed, nu ligger arbejdet i at skulle udvælge projektet og/eller organisationen, der skal aftage donationen.

”Jeg går mere op i succes, end jeg går op i penge. Når det bliver en succes, ønsker jeg at give noget tilbage. Jeg ønsker for GoFashion.dk, at det bliver en kæmpe succes, både for os men især for vores kunder. Vi vil være den foretrukne platform, som forbrugeren benytter sig af, når de skal sammenligne priser og produkter,” afslutter Hilmi Peker. tweet

Trendsonline.dk byder GoFashion.dk velkommen i rækken af specialiserede prissammenligningssites og håber at teamet bag i fremtiden får afprøvet flere af deres spændende ideer.

Var det ikke mode, men i stedet værktøj du ønskede at sammenligne priser på, så kan du her læse Trendsonline.dk’s artikel om Nooda.

Skrevet af
Top