Arkiver

Nyheder

Eva Kruse fra DAFI får bestyrelsespost hos Miinto Group

Den 28. januar 2014 sad modebosser og branchesuveræner samlet til Miinto’s Modeblogpris awardshow. Endnu en gang sætter Eva Kruse sig med Miinto, men fra nu bliver det omkring bestyrelsebordet.

Den succesfulde og støt voksende e-handelsplatform, Miinto.com, får nyt bestyrelsesmedlem i starten af marts 2014, det skriver PRD Agency i en pressemeddelse nu til morgen. Det er den højt profilerede Eva Kruse, Adm. Direktør i Danish Fashion Institute, som får en plads ved bestyrelsesbordet. Den øvrige bestyrelse og Miinto’s ledelse synes positive og begejstrede for Eva Kruses indtræden.

Group CEO Morten Larsen glæder sig til fremtidige samarbejder med Eva Kruse og er glad for at kunne tilknytte en så væsentlig kapacitet fra den samlede danske modebranche til Miinto:

”Eva Kruse er en central og højt respekteret modebrancheprofil i både ind- og udland. Hun har været med til at tegne dansk modes succes udadtil siden 1990’erne, har et solidt netværk og ikke mindst et stærkt kreativt samt strategisk knowhow. Vi ser frem til at gå i dialog med Eva omkring Miinto’s udviklingspotentialer, hvor vi vil arbejde på at få en endnu mere udbygget fashion dimension til vores forretning og i højere grad skabe en treenighed mellem brands, butikker og slutbruger,” siger Morten Larsen, CEO Miinto Group

Eva Kruses får en aktiv rolle i at skulle fortsætte den gode udvikling, som Miinto indtil nu har gennemgået. Derudover får hun indsigt i en del af modebranchen, som ud over at sidde på store markedsandele i Fashion-regi også har en stor betydning for mode generelt.

”Jeg er meget glad for at blive en del af Miinto’s bestyrelse og synes, det er virkelig spændende at komme tæt på virksomheden, som jeg har fulgt på sidelinjen i en række år. Markedet for shopping på nettet har langt fra udfoldet sit potentiale endnu, og i modebranchen er der store forventninger til, at væksten skal findes her. Jeg glæder mig til at udvikle forretningen, tiltrække de rigtige brands og samtidig lære en masse nyt og få mere viden om forbrugeren,” siger Eva Kruse, CEO i DAFI.

Der er flere, der glæder sig, og Group COO og co-founder af Miinto, Konrad A. Kierklo, er glad for den nye bestyrelseskapacitet og ser frem til et godt samarbejde med Eva Kruse:

”Miinto vil på sigt ikke kun være ren e-commerce business, men ’go-to’ sitet inden for mode og livsstil. Jeg ser frem til samarbejdet med Eva, hvor vi kommer til at udbygge vores koncept, så vi bliver inspirationsskabende kombineret med at kunne udbyde de produkter , som kunder i dag eftersøger i e-commerce,” siger Konrad A. Kierklo.

De seneste år har Miinto Group vækstet stærkt, og har med over 3 mio. besøgende om måneden lagt sig op på siden af de store internationale brands i samme produktfelt. Miinto.com har desuden et solidt og kommercielt set-up, hvor man samarbejder med de fysiske modebutikker, og det er dette bæredygtige forretningskoncept, der har medvirket til de eksponentielt stigende succesgrafer.

Med en stærk kvinde om bordet, ønsker Trendsonline.dk tillykke til Eva Kruse og Miinto Group. Læs her, hvad Trendsonline.dk tidligere har skrevet om Miinto.

Skriv et svar