Morgenen til den 28. marts samles flere hundrede deltagere til den første Nordic Startup Conference, der har til formål at samle alle startup økosystemerne i norden. Konferencen skal kaste lys over den høje kvalitet af startups der fødes i den nordiske region, og med over 30 speakers fra hele norden tilbyder NSC en kompakt dag med inspiration, oplysning og netværking.
Nordic Startup Conference er udtænkt af Jasenko Hadzic og Henrik Lysgaard, to iværksættere med CBS-baggrund og internationale startuperfaringer, men ikke mindst med store visioner for deres nordiske initiativ.
Henrik Lysgaard er desuden co-founder en det danske startup Drinkster, som Trendsonline har fulgt siden launch, og som først Jesper Buch og dernæst Casper Blom har investeret i.
Et initiativ for det nordiske startupmiljø
Arrangementet afholdes på GAME (tidligere Street Mekka), og arrangørerne har allerede bekræftet over 500 deltagende iværksættere og investorer fra hele Europa.
Den seneste tid har vi oplevet mange lokale arrangementer der forsøger at styrke det danske iværksætter miljø, men når jeg spørger Jasenko, fortæller han at det er vigtigt med en samlet nordisk synsvinkel.
“Det er rigtig vigtigt at samle det nordiske startupmiljø, således at vi vænner os til tanken om et samlet norden, men at vi også får mere opmærksomhed fra det globale startmiljø. Især i en tid hvor iværksætteri er på dagsordenen som aldrig før og hvor ambitionerne om vækst, både for den individuelle startup, samt det samlede norden kan opfyldes ved at vi ruster hinanden lidt bedre på til den daglige gang.”
Jasenko ser NSC som en vigtig del i udbredelsen af denne holdning om et samlet norden.
Vejen frem er networking, hashtags og partnerskaber
I arbejdet op til konferencen virker netop målsætningen om et samlet nordisk miljø at være flettet ind i alle detaljer.
“Vi har gjort en masse for at samle norden, men umiddelbart har vi bidraget til netop dette ved at skabe et forum hvor hele norden kan mødes og dele ud af deres erfaringer. Dertil har vi fokuseret på alt fra at bruge de respektive hashtags for de største tech communities i norden til at lave partnerskaber med nogle af de mest indflydelsesrige organisationer, således at vi netop kom ud via de rigtige kanaler og fik fat i de nordiske iværksættere og investorer, og dette må siges at være lykkedes.”
Hvis du også ser værdien i at styrke den nordiske startupscene, og er interesseret i at deltage (som du uden tvivl er), så finder du billetter på Eventbrite. Ifølge NSCs hjemmeside er der dog få billetter tilbage!
Konferencen starter klokken 08:00. Skemaet slutter officielt klokken 17:45, hvorefter der er lagt i kakkelovnen med et mystisk Nordic Startup Games setup, Open Mic hvor startups kan pitche deres idéer, samt et hav af netværkingsmuligheder.
Du kan læse nærmere om eventet Nordic Startup Conference her.
1 kommentar