Arkiver

Nyheder

Shoptagr-launch: Kom først i køen til udsalget med nyt Tech-Fashion Startup

I går launchede Shoptagr – et nyt smart Tech-Fashion Startup med danske rødder, der skal gøre det meget nemmere at shoppe udsalg online.

Nu er det slut med at bruge timevis foran skærmen på at klikke frem og tilbage mellem websites for at tjekke op på prisfald og pasform på dine yndlingsprodukter. Med et simpelt klik på et +TAG ikon i din browser, gemmer og tracker Shoptagr dine yndlingsprodukter og informerer dig lige så snart, de kommer på udsalg eller falder i pris, helt ned til din størrelse og foretrukne farve. Det er let og tidsbesparende og en måde at give kontrollen tilbage til forbrugerne.

I øjeblikket giver Shoptagr brugerne mulighed for at tilføje produkter fra store populære online forhandlere som Asos, Zalando, Net-a-Porter,Nordstrom, Shopbop mfl., og de udvider med nye hele tiden. Se mere i promovideoen nederst i artiklen.

Shopping på forbrugerens præmisser
Inspirationen til startuppet kom fra danske CO-Founder og CEO Jonathan Friedmans forlovede, der kunne bruge timevis online på at tracke og sammenligne priser på forskellige specifikke styles, hun ønskede sig. Oftest gik hun desværre glip af udsalget i sin foretrukne størrelse og farve, fordi hun ikke kunne være online 24/7. Jonathan Friedman kommenterer:

”E-handel er et vigtigt og hurtigt voksende marked, men den måde, hvorpå forbrugere i øjeblikket shopper udsalg på nettet, er grundlæggende forkert og kan være meget frustrerende,” forklarer han og fortsætter: “Mange større E-butikker bruger i øvrigt særligt dynamic pricing software, der resulterer i prisændringer meget oftere end forbrugere kan holde styr på, og det fører til mange ukendte shoppe-muligheder. Shoptagr skal være løsningen på disse problemer”.

Skærmbillede 2014-03-30 kl. 21.12.10

Meet the founders
Jonathan Friedman og Ronen Yuval-Hoch har begge robust erfaring med at starte og lancere startups. De mødte hinanden første gang tilbage i 2012, hvor de var ansatte i samme startup, og opdagede hurtigt en fælles interesse for ”the Fashion Tech Ecommerce space”. Ikke længe efter besluttede de at opsige deres jobs og sætte alt ind på at lancere deres næste startup sammen.

Investeringshjælp fra dansk serieiværksætterSkærmbillede 2014-03-30 kl. 21.11.52
Efter en hård opstartsperiode afsluttede det dansk/israelske startup deres første Angel investeringsrunde med opbakning fra Europæiske Micro-VC, Wadi Ventures og andre private Angel-investorer.

Heriblandt var blandt andre den danske serieiværksætter Thor Angelo, som ser et skalerbart potentiale i Shoptagr.

For Thor var det både tillid til det stærke team og det, at projektet berørte et meget attraktivt område, nemlig e-handel, tøj og mode, der gjorde, at han fandt det spændende at investere i.

”Jeg investerer i ting, som er skalérbare, typisk SaaS og web/cloud baserede løsninger, og helst ting, som kan få en eksponentiel salgskurve. Og så investerer jeg i gode teams – og her er teamet bag Shoptagr helt specielt gode til at eksekvere”, lyder det fra Thor Angelo.

Her på Trendsonline.dk redaktionen glæder vi os til let at shoppe online uden at gå glip af udsalgsvarer, og vi glæder os til fortsat at følge udviklingen.

Shoptagr Promo Video from Jonathan Friedman on Vimeo.

Skriv et svar