Økologisk undertøj til mænd. Konstellation kan for nogen virke hørfarvet og man fornemmer hvordan det kan kradse, men Organic Basics sørger for nydeligt og enkelt design, god kvalitet og levering til døren.
Alle har det, nogle går op i det og resten tillægger det ikke større værdi end dets praktiske funktion. Undertøj er noget, der jævnligt skiftes ud, men det er ikke noget forbrugeren går op i på samme måde som andre forbrugsvare. Undertøj har ofte lav prioritering hos mændene, men det vil holdet bag projektet Organic Basics gøre op med.
Abonnementstrend
Mobilabonnement, tv-abonnementer, magasin-, avis og bogabonnementer – i dag findes et utal af abonnementstyper og det er fordi, at det er noget forbrugeren kan lide. Det er nemt, automatiseret og der bliver sørget for, at kunden får sit produkt som lovet. Mange danskere har både Mobil-, Tv- og dagligvareabonnement, og det er denne trend som den unge iværksættergruppe har set muligheder i.
Startup-virksomheden Organic Basics er både dansk og San Fransisco-baseret og tæller syv opstartere, der alle har erfaringer med iværksætteri på den ene og anden måde. Undertøjsprojektet, som de syv er samlet om, tager afsæt i, at alt for mange mænd glemmer at skifte deres gamle og slidte underklæder ud. Derfor kan en abonnementsløsning komme problematikken til livs, hvor det som abonnent er muligt at få tilsendt undertøj direkte til postadressen på enten månedsbasis, hvert kvartal eller hvert halve år.
[quote_box_center]”Undertøjet er er lavet af høj kvalitet, og på trods af den bæredygtige produktion, vil produktet være en prisklasse billigere end konkurrenternes og derved overkommelig for de fleste forbrugere. Vi tror fuldt og fast på abonnementsløsningsmodellen, og at bekvemmeligheden ved den tiltaler den moderne mand.” siger Alexander Christensen, co-founder af Organic Basics.[/quote_box_center]
Crowdfunding er det nye sort
Organic Basics projektet tager endnu en trend til sig, og fra start har det været besluttet, at projektet lanceres med hjælp fra forbrugerne. Flere og flere opstartsprojekter og virksomheder samler monetære midler ind gennem offentlig crowdfunding, hvor det for iværksætteren handler om, at sælge produktet til kunden før produktet findes – det handler altså om at sælge den gode idé, og fundraising-metoden har vundet stor fremgang i nutidens forretningsplaner.
Organic Basics brugte sitet Kickstarter, hvor kunden, gennem funding, forudbestiller produkter eller produktpakker. Den overordnede forbrugerdrevne forretningsmetode vil i sidste ende samle den nødvendige kapital ind til at få sat produktionen i gang. Men penge kommer ikke i vejen for det gode produkt, og bevaringen af den gode kvalitet er omdrejningspunkt for projektet.
[quote_box_center]”Undertøj er ét af de vigtigste beklædningsdele for mænd, og derfor kræver det en høj standard på både komfort, kvalitet og holdbarhed. Grundet intimiteten og vigtigheden af godt undertøj til manden, er vi overbeviste om, at den mandlige forbruger vil være begejstret for vores produkt” siger Alexander Christiansen fra Organic Basics.[/quote_box_center]
Den forudgående crowdfunding for Organic Basics havde et mål, som til at starte med hed, at samle USD 10.000 sammen inden en given periode. Allerede indenfor 48 timer, efter indsamlingen blev skudt i gang, var dét mål nået, og der blev plads til at sætte nye mål;
[quote_box_center]”I samarbejde med vores ’early-adopters’ og øvrige bagmænd har vi sat et nyt mål, som skal tilpasse produktet bedre til forbrugeren. I vores arbejde med Kickstarter, som i øvrigt har været en helt unik læringsproces, har vi fået mulighed for at komme til at kende vores forbrugere endnu bedre samt interagere mere med dem, ved at lade dem deltage i vores rejse mod skabelsen af det bedste undertøj i verden!” udtaler Alexander Christensen.[/quote_box_center]
Det bedste undertøj i verden er fuld af innovative tiltag, kvalitetsprodukter, spændende fundraising, nytænkende markedsføring og der er tænkt i alle links af værdikæden samt forretningsplansudvikling. Organic Basics fik i øvrigt lidt medvind fra de gode på TV2, og selv før både kampagne og produkt blev lanceret eller præsenteret, var repræsentanter fra team Økologisk Undertøj iført egne produkter midt i Tivoli i København for at tale om projektet.
Omtalen er god, mediedækningen er veleksisterende og verdens bedste undertøj sælger næsten sig selv.
[quote_box_center]”Jeg tror, vi har opnået dette, fordi vi var progressive med vores vision. Vi vil bare gerne lave verdens bedste undertøj” Siger Alexender Christensen, co-founder af Organic Basics.[/quote_box_center]
1 kommentar