Arkiver

Nyheder

Riidr solgt til JP/Politikens Hus

Den danske e-boghandel Riidr.com er netop blevet solgt til mediekoncernen JP/Politikens Hus. Størrelsen på handlen er ikke offentliggjort, men det er en stor dag for virksomheden bag platformen, Pubfront, der nu kan koncentrere sig fuldt om softwareudvikling på tværs af landegrænser.

Riidr.com startede i 2010, da der viste sig at være et hul i markedet.

Da Riidr startede var der ingen gode e-bogsløsninger i Danmark. I 2010 skete der en held del i USA, men ingenting herhjemme – det besluttede vi os for at lave om på,” siger Anders Breinholst, co-founder. I dag er han kommerciel direktør i Pubfront, som udvikler teknologien bag og ejer Riidr.com.

Han fortæller at markedet har siden da udviklet sig, og at Riidr.com i dag er blandt de førende i Danmark. De fik en investering i 2012, og siden da er det gået stærkt.

Læs også: Nordisk mediehus investerer i Riidr

Fokus på software udvikling

Anders_Breinholst_RiidrRiidr.com har kunnet fremvise markant stigende årlige vækstrater og var blandt de første e-boghandler i Danmark. Vi får nu mulighed for at fokusere på kerneforretningen, nemlig udvikling af software inden for levering af digitalt indhold,” siger Anders Breinholst.

Pubfronts teknologiske platform bruges nemlig ikke kun på deres egen Riidr.com, men licenseres ud til andre mediehuse der ønsker en løsning til salg af digitalt indhold. Udover Riidr.com bruges teknologien også af Ebok.no og Bokon.se.

Platformen skal anvendes i mange lande

Anders Breinholst siger, at Pubfront allerede har aftaler med de førende mediehuse i Skandinavien, og at flere er på vej.

På lidt længere sigt ser vi vores platform anvendt i mange lande, idet den understøtter det behov alle mediehuse har for at levere digitalt indhold. Vi regner derfor med at væksteventyret kun lige er startet med salget af Riidr.com til JP/Politiken,” siger Anders Breinholst.

Han uddyber at det næste marked for Pubfront er Tyskland, hvor medielandskabet stadig er lidt mere traditionelt end herhjemme. Digitaliseringen af bogmarkedet er dog på vej, og det skal Pubfront accelere.

Holdet sidder i Founders House, og det forventer de at blive ved med.

 

Skriv et svar