Arkiver

BusinessEventsNyheder

Mediaworkers tester skalerbarhed af intranettet Open™ på SCALEit

ScaleIts årlige Ignite bootcamp er netop løbet af stablen i startuppens mekka, Silicon Valley. Danske Mediaworkers var med for at teste intranettet, Open™, og er netop hjemvendt med masser af ny inspiration og positiv feedback i bagagen. Af Anne Sophie Bertram

ScaleIt kan danske startups hvert år få indblik i mulighederne for at ekspandere til internationale markeder og ikke mindst blive klogere på skalerbarheden af deres startup. På baggrund af et et-minuts-pitch modtager hvert af de syv udvalgte startups feedback og rådgivning fra investorer og entreprenører. Derudover får de lejlighed til at udbygge deres netværk og udforske “økosystemet” i Silicon Valley.

Mediaworkers’ intranet Open™ testet på sit internationale potentiale

Denne chance har Mediaworkers grebet og er netop hjemvendt efter at have testet det internationale potentiale for deres nyligt lancerede intranet, Open™. Det var adm. direktør, Mogens Sejer Iversen og Seniorkonsulent og Partner, Max Schläger Nielsen, der repræsenterede Mediaworkers på konferencen, som fandt sted i San Francisco fra 10-14. november.

Open™ er et intranet rettet mod mellemstore og større virksomheder, der skal fungere som medarbejdernes samarbejdsplatform og digitale arbejdsplads. Den har til formål at facilitere den interne kommunikation, at gøre hverdagen nemmere for medarbejderne og at forkorte afstanden mellem teams.

Dette sker bl.a. via Open’s intelligente adressebog, som viser de kolleger og ressourcer, der er tættest på både fysisk, men også i forhold til de arbejdsgrupper og teams, man indgår i.

Positiv respons på produktet og givende networking

Forinden Mediaworkers’ deltagelse var forhåbningen at vise, at produktet har potentiale for skalering samt at hente inspiration til videreudvikling af strategi og koncept. En forhåbning der må siges at være indfriet, da Mediaworkers på deres tur har oplevet opbakning fra både investorer og potentielle kunder. Bl.a. overvejer et af USA’s store biblioteker at skifte deres SharePoint-intranet ud med Open™, hvis intranettet kommer på det amerikanske marked.

Mogens Sejer Iversen

Mediaworkers har altså både oplevet positiv opbakning og feedback i form af konkrete henvendelser, men også gennem mødet med ligesindede:

”Vi har lært hinandens projekter rigtig godt at kende, – vi har trænet pitches sammen, og vi har derfor haft en god erfaringsudveksling. Vi har hævet overliggeren og bakket hinanden op i at være mere offensive end normalt. Det har været en rigtig god netværksmæssig oplevelse,” lyder det fra Mogens Sejer Iversen.

Open™ tilbydes også til det offentlige i Danmark, og foreløbig hører kommuner som Halsnæs og Silkeborg til blandt kunder med intranetløsningen undervejs. Tiden vil vise, om private virksomheder på begge sider af Atlanten vil følge trop.

Skriv et svar