DBA lancerer ny online platform, som skal gavne mindre onlinebutikker

Rigtig mange virksomheder går stadig med tanken om at blive synlige på nettet og sælge deres varer online, men møder ofte en økonomisk barrierer for realiseringen. DBA Business er en ny platform, hvor mindre virksomheder får direkte adgang til de 1,5 mio. købsparate brugere, der ellers handler mest med hinanden.

Ifølge FDIH forventes der i 2014 en omsætning på 70 milliarder kroner online og en yderligere vækst næste år på 10-15 procent. E-handlen er stadigvæk i eksponentiel vækst, og derfor er konkurrencen også hårdere end nogensinde før, specielt for mindre internetbutikker, som forsøger at konkurrerer mod de større netbutikker såsom miinto, stylepit og bestseller.

Men nu får de mindre onlinebutikker en helt ny mulighed for direkte adgang til 1,5 mio. købsparate brugere. Danmarks største handelsplatform dba.dk der er ejet af eBay, lancerer DBA business.

DBA Business er et tilbud til især mindre onlinebutikker om at kunne rykke deres butik, produkter og annoncer helt ind på DBA til vores mange, mange brugere. Udover den åbenlyse fordel ved at få adgang til mange kunder, så skal de kun betale for annoncen, hvis der faktisk er kunder, der klikker på den, siger Nikolaj Gjeding Larsen, der er direktør for DBA. tweet

Man kan sammenligne det med, at en lille butik i en mindre by får lov til gratis at åbne en butik i et kæmpe shoppingcenter og først skal betale, når en kunde faktisk træder ind i butikken, fortsætter Nikolaj Gjeding Larsen. tweet

Sådan kommer du i gang:

1. Klik ind på dbabusiness.dk
2. Klik på ”kom i gang nu”
3. Udfyld felterne med dit firmas oplysninger, benyt den e-mailadresse dine nye kunder skal kontakte dig på
4. Log ind på din brugerprofil på dbabusiness.dk og start din annoncering
5. Lav dine annoncer manuelt eller kontakt dbabusiness-teamet og få hjælp til en automatisk overførsel af dine produkter

Kilde: Finans

Skrevet af

Top