Arkiver

E-handelFintechNyheder

MobilePay Online klar til at indtage dansk e-handel

Få dage inden jul kunne Danske Bank meddele at Mobilepay Online nu bliver tilgængeligt for alle webshop-ejere. DIBS Payment Services og Danske Bank er efter en længere testperiode klar til at åbne op for at alle kan tilbyde MobilePay som betaling i deres webshop. – Af Sisse Melsen. 

D. 3 juli gik startskuddet til pilotprojektet MobilePay Online og Danske Bank forventede, at inden år 2014 gik på hæld, skulle MobilePay Online forefindes som betalingsmulighed hos de eksisterende danske webshops.

Danske Bank har samarbejdet med DIBS om at skabe den bedst mulige løsning for både forbruger og virksomhed, og derfor er det også de webshops, der bruger DIBS som indløser, der først vil få tilbudt at bruge MobilePay. Virksomheden og webshoppen behøver nødvendigvis ikke at være eksisterende kunde i Danske Bank for at kunne tilbyde MobilePay, det er dog en forudsætning, at virksomheden har en aftale med en kortindløser.

Fordele ved MobilePay Online:

– Der findes ingen beløbsgrænse når dine kunder bruger MobilePay til handel på nettet, i modsætning til situationen, hvor to personer skal overføre penge til hinanden.

– Det er nemt for dine kunder at gennemføre købet med det samme, da betalingen foregår meget enkelt.

– De fleste kunder har deres mobiltelefon på sig, men ikke nødvendigvis deres pengepung, hvilket gør MobilePay attraktiv for webshops.

– Dine kunder slipper for at taste kortnummer, kontrolcifre og udløbsdato for at gennemføre et køb. Det eneste, de skal bruge, er deres fire-cifrede MobilePay-kode. Dvs. risikoen for at miste kunden i købsflowet minimeres.

– MobilePay Online er lige så nemt for virksomheder at tilbyde forbrugerne, som det er for dem at tilbyde betaling via traditionelle betalingskort

Kom i gang med MobilePay Online
Afhængigt af din aftale med DIBS og hvilken indløser du bruger, vil der være forskellige måder at komme i gang med at modtage betalinger via MobilePay i din webshop. Vil du vide mere omkring betalingsløsningen, kan du læse mere her, så du er klar når startskuddet lyder.

Skriv et svar