Ryk til staterne med Lemonsqueeze

Mange danske iværksættere drømmer om at gå i virksomheder som Issuu og Spotify’s fodspor og rykke til USA. Men tanken om at rykke dit startup til en ny by på den anden side af atlanten med den dertil hørende bunke af papirarbejde og juridiske udfordringer kan godt blive for overvældende. Men det behøver det ikke at være.

Lemonsqueeze og NYC Incubator, som er stiftet af den danske iværksætter Mik Strøyberg, lover at hjælpe.

Lemonsqueeze er pionerernes landingsplads

Lemonsqueeze har fokus på det praktiske lige fra at få det rette visum til revisorer og skatteregler, såvel som markedsresearch, kortlægning og en lang række andre services. NYC Incubator tilbyder så et kontorfællesskab fokuseret på europæiske startups, der leder efter en let måde at åbne kontor i New York til en overkommelig pris.

“NYC Incubator sørger for, at kunderne hos Lemonsqueeze ikke løber nogen unødvendig risiko ved at skrive under på lange lejekontrakter. Vi vil gerne skabe den ideelle “landingsbane” for virksomheder, der er sultne efter at få succes her i USA,” forklarer Mik Strøyberg.

En ægte iværksætter giver noget tilbage

Lemonsqueeze’s stifter begyndte sin egen ekspedition til det amerikanske marked, da han arbejdede for Issuu. Her skulle Mik Strøyberg åbne kontoret i New York og skabe strategiske partnerskaber med kendte forlæggere. Da Issuu’s flytning var overstået, besluttede han at forlade virksomheden og selv stifte de to virksomheder Lemonsqueeze og NYC Incubator.Mik Strøyberg

“Jeg har altid villet være iværksætter,” siger Mik Strøyberg, “-selv da jeg arbejdede for en etableret virksomhed. Trangen til at sætte ting i gang stammer fra den måde, man går til en opgave på, og hvordan man ser på nye ideer. Mit eget iværksættereventyr startede, da jeg slog græs for lommepenge,” fortæller Mik Strøyberg.

Du kan læse resten af interviewet og finde ud af, hvorfor Mik Strøyberg synes, det er fedt at være skandinavisk i USA i artiklen på vores søstersite NordicStartupBits.com

Læs også

en kommentar;

  1. Pingback: Januars 5 friske fra indbakken - Trendsonline.dk

Top