Arkiver

BusinessNyheder

Danske Lapio har knækket koden: tiltrækker investorer fra hele verden

Lapio er et eksempel på et dansk startup, som har rykket teltpælene op og er flyttet til Silicon Valley. Det har givet dem adgang til investorer fra hele verden og giver dem mulighed for at udvikle et produkt til det globale marked. Men de har stadig et ben i hjemlandet. Af Louise Løvendahl Johansen.

Lapio blev stiftet i sommeren 2012 og har udviklet en alt-i-en løbe-tjeneste. I 2013 flyttede de hovedkontor fra Århus til Silicon Valley for at udvikle produkter til et globalt publikum. Nu ruller investeringerne ind fra hele verden.

Finder investorer i hele verden

I spidsen for Lapio står de to stiftere Klaus Preisler og Anders Rørbæk. Fra hovedkontoret i Silicon Valley har de fundet investeringer og partnerskaber mange steder i verden blandt andet i USA, England, Spanien og Danmark.

Nu annoncerer virksomheden en ny række af investorer, som hovedsageligt kommer fra USA og Danmark. Blandt disse er udviklerne af kundeservice-platformen Zendesk og sikkerheds-virksomheden OneLogin, der begge har oprindelse i Danmark, men som Lapio nu er bosat i Silicon Valley.

“Det er stadig ret hot i Silicon Valley at være nordisk,” siger Klaus Preisler, og det har virksomheden tænkt sig at benytte sig af.

“Pengene holdt længere, end vi troede”

Siden Lapios opstart i 2012 har de været i rivende udvikling, og med de nye investorer er der potentiale for videreudvikling. Lapio Klaus Preislerhar allerede et projekt i ærmet for de kommende måneder.

”De næste måneder skal bruges på at lave noget mobiludvikling og noget salg, der skal få Lapio til en serie A investeringsrunde i foråret eller sommeren,” siger Klaus Preisler, medstifter af Lapio.

Men det har været en lidt omvendt startup historie for Lapio. For de fleste virksomheder, der har en hurtig udvikling af deres produkt, slipper pengene også op hurtigt. Dette er dog ikke sket i Lapios tilfælde.

”Vi har bygget hurtigt, så pengene har hele tiden holdt lidt længere, end vi troede,” fortæller Klaus Preisler og griner af deres omvendte startup historie, for hvornår er det sidst sket at den tekniske udvikling går hurtigere end forventet?

Er stadig tilknyttet Danmark

Lapios udviklingsteam er stadig placeret i Århus, Startup City, med to mand Henrik Bitsch Kirk og Mikkel Bo Schmidt, der tidligere har arbejdet for succesvirksomheden Tradeshift. Derudover skal en del af den nye investering bruges på at ansætte yderligere mindst en udvikler i Danmark.

Klaus Preisler begrunder blandt andet den fortsatte tilknytning til hjemlandet med, at udviklerne i Danmark er ligeså dygtige her, som de er i Silicon Valley, forskellen er bare, at lønningerne for en udvikler i Silicon Valley er blandt de højeste i verden. Danmark er altså på dette område konkurrencedygtigt på lønområdet.

Lapio

Skriv et svar