16 ambitiøse startups er blevet udvalgt til at deltage i den 13. udgave af Accelerace-programmet, hvor de vil få mulighed for at udvikle sig med hjælp fra en række mentorer. Af Rikke Nielsen.
Accelerace er hvert år i kontakt med mere end 800 startups, der håber på at kunne skalere deres virksomheder. Nu har Accelerace for 13. gang udvalgt et kuld af 16 iværksættervirksomheder, som skal deltage i det seks måneder lange acceleratorprogram.
Blandt de tidligere deltagere i Accelerace-programmet er for eksempel Graduateland, Kirkeweb og Muuse.
Læs også: Syv danske startups deltager i efterårets ScaleIT i Silicon Valley
De udvalgte startups er:
Huuray.com
Huuray.com er en platform, der tilbyder en nem og overskuelig måde at finde gavekort til dig og dine venner.
Skillpocket
Skillpocket er en markedsplads med eksperter og professionelle, som står klar til at hjælpe dig med diverse arbejdsopgaver.
Mediathand ApS
Mediathand tilbyder live TV og TV-arkiver til alle medier – alt fra fladskærms TV’et i stuen til computeren på kontoret til din mobil/tablet i bussen.
Washa
Washa tilbyder vaske- og rensetøj, leveret til døren.
Mono+Mono (Sitpack product)
Verdens mest kompakte og foldbare sæde.
Paqle
Paqle tilbyder en komplet og overskuelig medie-overvågnings platform til andre end blot professionelle og PR folk.
Ingenium Golf
Ingenium Golf har udviklet et intelligent golfsystem, som skal assistere både golfklubber og golfspillere i at få de bedste golfoplevelser.
Miiego
Miiego er et innovativt dansk startup, som tilbyder trådløse høretelefoner til løb, fitness og andet sport.
Læs også: Accelerace direktør: For få vækstvirksomheder blandt danske iværksættere
Leanlinking.com
Leanlinking.com hjælper dig og din virksomhed med at ændre måden, hvorpå man samarbejder både internt, men også med eksterne parter.
WakeUpData
WakeUpData er en simpel cloud-baseret applikation, som gør det muligt for dig at modificere feeds og data til dit behov.
Dall Energy
Dall Energy tilbyder et system, der kan omdanne biomasse til fjernvarme. Systemet omdanner altså biologisk brændsel til energi ved meget høj energivirkningsgrad.
Neurescue ApS
Neurescue arbejder på at udvikle en ny klasse af medicinsk udstyr til behandling af hjertestop. Neurescue sigter mod at blive grundlæggerne indenfor en række nye behandlingsmetoder for både sygeplejersker, læger og lignende.
Northopedica
Northopedica har udviklet en teknologi de kalder HipCap. HipCap forsøger at reducere eller fjerne behovet for hofteoperationer og/eller hofteudskiftninger.
PETITE
PETITE er en intelligent bækkenbundstræner til motiverende og individuel træning af bækkenbund; i første omgang til kvinder.
CorporateHealth
CorporateHealth er ved at udvikle et nyt marked indenfor videokapselundersøgelse indenfor lægevidenskaben, som også kan bruges hjemmefra.
μMbed Solutions
μMbed har udviklet en teknologiplatform, som tilbyder en kontrolleret og skalerbar produktion af nanopartikler i form af nano-indlejret mikropartikler.
Dennis Cassøe, som er medstifter af WakeUpData, fortæller hvorfor han gerne ville deltage i Accelerace-programmet:
“Vi ville gerne undgå at begår de typiske fejl, som early-stage iværksættere begår, fordi de ikke får den rette hjælpfra erfarne mentorer. Jeg kender nogle af Acceleraces mentorer fra tidligere projekter og vi er meget glade for at vi får Torben Munkholm som vores mentor.”
Accelerace har siden 2005 arbejdet med 251 startups og har investeret mere end $119 millioner i startups.
Læs også: Accelerace klar med 15 nye startups.