Dansk firma tilbyder optimering af LinkedIn-profiler

LinkedIn er ofte virksomheder og privatpersoners ansigt udadtil. Derfor har Makeover Services International specialiseret sig i at hjælpe folk med at lave skarpe og professionelle profiler.

Af Morten Fredersen

Sociale medier har de seneste år vokset sig større og større og bruges ikke længere kun af privatpersoner. Overalt på nettet bliver virksomheder repræsenteret på diverse medier som Facebook, Twitter og LinkedIn. LinkedIn, som bruges til forretningsmæssige forbindelser, giver virksomheder og især deres ansatte mulighed for at markedsføre og brande sig selv.

LinkedIn er det første indtryk
Med mange års erfaring på området har danske Makeover Services International specialiseret sig i netop LinkedIn, hvor de hjælper virksomheder og deres ansatte til at få skarpe og professionelt udseende profiler. Ifølge administrerende direktør Christian Sylvester er en optimal og professionel LinkedIn-profil essentiel for både virksomheder og privatpersoner.

christian sylvester”Alle – private såvel som virksomheder – har behov for at fremstå professionelle. I dag er det ikke et spørgsmål om du er online, men snarere et spørgsmål om hvordan. Hvis du Googler en person i dag, så er det første indtryk oftest vedkommendes LinkedIn profil,” siger han og uddyber:

“Virksomheder bliver mere og mere afhængige af deres ansattes personlig branding, og via deres profiler kan virksomheder nå relevante målgrupper med deres jobs og andre budskaber. Men det kræver, at deres ansatte fremstår professionelle med deres profiler, når de indtager rollen som kommunikatør på vegne af deres virksomhed.”

Fokus på kompetent og troværdigt arbejde
Makeover Services International har brugt mange timer og ressourcer på uddannelse af ansatte og udarbejdelse af virksomhedsstrategien.

“Vi har investeret mange timer i træning af konsulenter og udarbejdelse af interne arbejdsprocesser, best practice guides og kvalitetskrav til, hvordan makeovers skal udføres,” siger Christian Sylvester og uddyber:

“Via platformen kommer alle nye konsulenter igennem vores online akademi. Her skal de gennemgå syv moduler og bestå relevante tests og eksamener for at opnå status som certificeret makeover konsulent og dermed klar til at servicere kunder.”

“Vi har lært meget siden vi lavede de første makeovers i 2013, løbende fjernet ”børnesygdomme” og kontinuerligt tilrettet vores services og træning af konsulenter til, så disse er knivkarpe i dag. Vi har endnu ikke mistet et ordre til en konkurrent og har faktisk aldrig hørt om reelle konkurrenter fra vores kunder,” siger han.

Rød tråd mellem virksomhed og ansat
At tilpasse en virksomheds og dens ansattes LinkedIn-profiler er ifølge Christian Sylvester et stort arbejde. Det er vigtigt, at de ansattes profiler præges af deres stillingsprofil og virksomhedens retningslinjer. Samtidig er det vigtigt at sikre sig, at det individuelle udtryk afspejles. Slutteligt er der en række tekniske udfordringer ved sådan en makeover.

”I stedet for selv at sætte sig ind i, hvordan man gør det bedst muligt, tilbyder Makeover Services International at gøre det for dig. Vi kan SEO-optimerer profilen, kommunikere professionelt til virksomhedernes målgrupper og oversætte profilen korrekt til et andet sprog,” fortæller Christian Sylvester og tilføjer, at virksomheder typisk bestiller mellem 10 og 25 LinkedIn-makeovers ad gangen for at sikre sig, at der er en rød tråd gennem hele virksomheden.

En af Makeover Services Internationals seneste services er en såkaldt re-makeover, med hvilken man altid er opdateret såfremt der skulle ske ændringer i ens karriere. Re-makeoveren er et abonnement som kunden kan tilkøbe ved bestilling af en makeover.

Vision om at udvide territoriet
Makeover Services International har udelukkende fokuseret på LinkedIn og tilpasset deres strategi derefter. Dog håber man på fremover at kunne integrere servicen i eksempelvis det tyske profesionelle medie Xing og Viadeo, som er det foretrukne medie i Sydamerika. Begge medier er pendanter til danske LinkedIn.

“Når først modellen, organisationsstrukturen og processen er på plads i forhold til en social platform, bliver det langt nemmere at integrere nye platforme i vores eksisterende makeover-koncepter og online træningsakademi. Filosofien er at private personer eller virksomhed hos os kan få hjælp til opgradere sit online visitkort og optimere sin færden på de professionelle sociale medier,” fortæller Christian Sylvester.

Skrevet af

Læs også

Top