Arkiver

E-handelNyhederUngt Tech

House of Kids gør forældre til fremtidens designere

Detailhandlen er under konstant forandring og forbrugerne bliver mere selektive og kvalitetsbevidste når de køber tøj til deres børn. House of Kids vil nu imødekomme de krav med et helt nyt koncept, hvor forældre er med som co-designere og bestemmer, hvilke styles der sættes i produktion.

Normalt sidder der en designer og et produktionsteam, som skal vurdere, hvilke styles næste sæson skal indeholde og hvilke farver børnenes tøj skal have. Helle Guldmann, indehaver af House of Kids, vil nu vende denne metode på hovedet og prøve en anden model.

“Jeg tror på, at forældre er helt klar over, hvad de vil have til deres børn. De ved, hvilke styles der fungerer bedst i hverdagen. De ved, hvilket farveunivers de godt kan lide. De ved, hvilken stil de ønsker til deres børn.”

Hun tager nu kunderne med på råd, så den helt perfekte børnetøjskollektion kan blive født.

Den nye trend hedder co-designing, og går i alt sin enkelthed ud på, at slutforbrugeren er med til at designe og udvikle et produkt fra start til slut ud fra egne erfaringer og præferencer. I dette tilfælde en børnetøjskollektion.
Afstemninger foregår i et online univers og kan nemt og hurtigt gøres fra mobilen i farten. De sociale medier benyttes til erfaringsudveksling og mere personlig dialog med deltagerne.

Kendt børnetøjsdesigner står bag kollektionen
Selve kollektionen er designet af Christel Russel, som bl.a. har syv års erfaring som designer fra det anerkendte, danske børnetøjsbrand MOLO.

Christel havde straks armene i vejret, da hun fik en beskrivelse af projektet.

“At arbejde med en kollektion, hvor fokus ligger på komfort, kvalitet og spændende designs, er i sig selv en interessant opgave – men at slutkunderne bliver inddraget i hele processen, er et helt nyt skridt, vi ikke tidligere har set inden for modebranchen herhjemme.”

Første gang kunderne inddrages som co-designere
Helle Guldmann, som nu starter sin tredje virksomhed med brandet SOMEONE, ønsker at gøre en forskel i børnetøjsbranchen.

“Vi vil have slutforbrugeren med i hele processen, så de bliver engagerede og dermed er en del af brandet.”

De første afstemninger finder allerede sted i starten af maj måned, men kunderne kan allerede nu tilmelde sig på hjemmesiden

Skriv et svar