Arkiver

BusinessNyheder

Flyt dit startup til Frankrig med alt betalt

travel to Paris

Fra januar 2016 indfører Frankrig en startup-pakke, den såkaldte “French Tech Ticket”. Det skriver Techcrunch.com.

Pakken, der efter sigende er inspireret af “Start-Up Chile”programmet, som har tiltrukket tusindvis af iværksættere til det sydamerikanske land, giver modtageren et arbejdsvisum, et legat på mellem 93.000 og 187.000 kroner pr medarbejder, gratis arbejdsplads hos en inkubator i Paris samt en engelsktalende administrativ rådgiver.

Læs også: Storsatsende Start-Up Chile vil skabe netværk

Indtil videre er der tale om 500 “French Tech Tickets”, som kan søges af stiftere eller medstiftere (maks tre medstiftere i et team). Ansøgere skal arbejde på et startup, tale engelsk og blive i Frankrig i mindst et halvt år.

Fra januar 2016 vil 50 “French Tech Tickets” blive uddelt hver måned. Den franske Minister for Digital Økonomi, Axelle Lemaire, som står bag pakken, havde i første omgang luftet muligheden for at uddele “Tickets” til talentfulde udviklere også, men de er altså ikke omfattet af det forhåndenværende udspil.

Læs også: 33entrepreneurs henter Comundu til Bordeaux

Er du interesseret i det franske tilbud, kan du læse mere om vilkårene på frenchtechticket.paris.

Skriv et svar