Arkiver

Content PartnereE-handelFintechNyheder

Danskerne køber mere over deres smartphones

Danskerne har for alvor fået øjnene op for mulighederne for mobilbetaling og stadig flere startups integrerer betalingsløsningerne direkte i deres app. Et af de startups der tager udviklingen meget alvorligt er rejsebureauet TravelBird.

Det er ikke nogen hemmelighed, at danskerne er blevet rigtig vant til deres smartphones. Den er gerne med overalt og bliver brugt flittigt. Det har også gjort, at undersøgelser foretaget af Epinion nu viser, at danskerne har taget mobilbetaling til sig. Ifølge undersøgelser lavet af Eniro, bruger flere og flere deres smartphone til at foretage mindre køb. Især tog- eller busbilletter, cafebesøg, biografbilletter og lignende er populære varer på mobilen. Faktisk viser undersøgelserne fra eniro, at 48% af danskerne har foretaget et køb via deres smartphone inden for den sidste måned.

Denne udvikling har mange virksomheder fået øje på, og begyndt at se et potentiale i. Det gælder flere forskellige brancher og købssituationer. Med MobilePay, som er den mest brugte løsning i Danmark, er der allerede mere end 14.000 fysiske butikker og 1.300 netbutikker, som udbyder denne form for betaling.

Især udviklingen i antal netbutikker er værd at følge for de danske butikker, fordi flere danskere ønsker den forenklede form for betaling. Dette vil i fremtiden betyde at Mobilepay, Apple Pay eller en helt anden betalingsløsning, som denne vil være vigtig for at fortsætte med at sælge til sine kunder.

Rejsestartuppet TravelBird udnytter udviklingen
En virksomhed, som netop glæder sig over den mobile udvikling blandt danskerne, er rejsebureauet TravelBird. Her har man over en længere periode fulgt udviklingen i danskernes mobilvaner. Det har man, fordi TravelBird tidligt i deres ellers korte levetid opsatte et mål om, at deres app skulle blive danskernes bedste rejseven.

Visionen handler kort sagt om, at mobilen hele tiden skal være opdateret med informationer omkring, hvad der sker før, under og efter rejsen. Det kunne for eksempel være at hjælpe med at finde den næste rejse, fortælle hvilken gate flyet afgår fra, fortælle om forsinkelser eller fortælle om hvad der er at lave i området omkring destinationen og meget mere.

“Vi er ved at udvikle appen, så din smartphone bliver forvandlet til en rejseven, der hjælper dig med at opdage nye steder og fjerner potentielle udfordringer, såsom at tjekke ind på hotellet eller finde vej i lufthavnen. Så alle de ting, der er en del af den totale “customer journey”, ønsker vi at optimere,” udtaler TravelBirds CEO Symen Jansma.

Denne vision bliver mere og mere en realitet, jo bedre danskerne bliver med deres smartphones. Danskerne skal foretage flere køb over telefonen, hvilket både MobilePay og det kommende Apple Pay hjælper med. Disse betalingsværktøjer vil fortsat blive udviklet og hjælpe med at gøre betalingssituationen lettere for danskerne.

Skriv et svar