Danske Mequ har udviklet verdens mindste og effektive væskevarmer til blod. Bag medtech startuppet står iværksætterne Ulrik Krogh Andersen og Marie Lyhne, der har haft en lang rejse for at udvikle et produkt inden for Medico-branchen, der skal holde traumepatienter varme – en løsning på et problem, der kan have fatale følgere, når det ikke behandles.
Hvis en traumepatients kropskernetemperatur falder med bare 2 grader, så stiger dødligheden markant hos patienten. Ved at opretholde en kropskernetemperatur på 37 grader, kan man altså løse en række væsentlige konsekvenser, heraf mindre dødelighed, kortere indlæggelses tid, færre omkostninger og lavere risiko for infektion.
Mequ er et dansk startup, som har udviklet en transportabel væskevarmer til behandling af traumepatienter. Produktet består af to dele – et batteri, som giver strøm til varmeapparatet og en varme
del, der opvarmer væsken. Varmeren er et engangsprodukt og batteriet bruges ad flere omgange.
Mequ arbejder med at hjælpe alvorligt tilskadekomne patienter, ved at opretholde en normal kropskernetemperatur på 37°C.
Idéen opstod i forsvaret og blev udviklet med brugerne
Ulrik Krogh Andersen har arbejdet med udviklingen af væskevarmeren i 8 år. Han har en baggrund som civilingeniør og har uddannet sig som paramediciner i forsvaret. Han erfarede hurtigt, at der var et stort behov for en væskevarmer til blod, og har løbende udviklet et produkt til dette formål.
Da Marie Lyhne startede sit arbejde med Mequ, vidste hun intet om blodopvarmning. Til gengæld vidste hun, hvor vigtigt det var for produktets udvikling, at få brugerne til at kommunikere deres behov, for at de som ingeniør og designer kunne oversætte dette behov til et fysisk produkt.
Marie Lyhne har en baggrund som arkitekt og designer, og hun har specialiseret sig i brugerdrevet innovation, og hendes fokus er at inddrage brugere i udviklingsprocessen og dermed skabe et innovativt produkt, som kunne tages i brug.
I dag er det halvandet år siden, at den kvindelige halvdel af Mequ sagde sit job op hos et stort strategisk designbureau, for at kaste sig ud i projektet med den transportable væskevarmer. Marie Lyhne så en god idé og en løsning, som kunne optimeres ved at inddrage læger, paramedicinere og andre brugere af produktet.
Otte års fejl gav læring til iterationer
Mequ har fokuseret på at udvikle et intuitivt, simpelt og robust produkt, fordi det altid skal fungere, selv i de mest kritiske situationer. Det har de gjort gennem en iterativ proces, hvor de har fejlet tidligt i processen.
”Vi har lagt rigtig meget energi i processen, men det kan vi også mærke giver positiv feedback, nu hvor vores brugere giver udtryk for, at det er afgørende, at vi har lyttet til deres behov,” fortæller Marie Lyhne.
Hvis væskevarmeren skal bruges i militær sammenhæng skal den ikke være skrigende orange, men det skal den til gengæld i en lægehelikopter, hvor man nemt skal kunne finde den hurtigt.
”Det handler om hele tiden at analysere konteksten og brugeren, omsætte det til noget håndgribeligt og så gøre det igen og igen. Hvis du som soldat er i en situation, hvor du skal redde din bedste kammerat efter en voldsom episode, er man presset. Vi arbejder med at forstå vores brugere og deres behov,” forklarer Marie Lyhne om de pressede situationer, der ofte opstår omkring en traumepatient.
Mequ har undervejs i udviklingen undladt så mange features som muligt.
”Der behøves ikke være noget smart display, fordi det er ikke det som det handler om. Det her produkt skal bare fungere. Noget af det vigtigste for brugeren er, at de kan bruge mest tid på patienten og mindst tid på produktet,” forklarer hun.
1 ud af 100 kommer gennem nåleøjet
3D-print anvendes i dag til at fremstille flere og flere produkter, men det er ikke lige til at benytte sig af denne teknologi i medico-brachen. Hvis et medico-produkt skal godkendes, kan man ikke 3D-printe det endelige device.
”Vi har brugt 3D-print enormt meget til at teste og validere, og det fungerer rigtig godt, men nu hvor vi står og skal producere, så skal vi udtænke produktionen af produktet på ny,” forklarer Marie Lyhne. Mequ’s produkt er det, der klassificeres som et type 2B produkt, da det går ind i blodbanerne.
Der skal selvfølgelig være en form for afbalancering i forhold til startup-virksomheder og nye teknologier, men medico-branchen halter efter i forhold til at imødekomme de nye produktionsteknologier.
”Normalt siger man, at 1 ud af 10 startups får succes, men jeg vil skyde på, at i medico-branchen, så er det 1 ud af 100 startups, som kommer igennem nåleøjet,” siger Marie Lyhne om den tunge medtech udviklingsvirksomhed.
I medico-branchen kan der være lang vej til ressourcer, uanset om det er kapital eller viden. Det er en forholdsvis lukket og knap så startup-imødekommende branche. Det kræver rigtig meget som iværksætter at begå sig i denne branche, fordi man konstant møder store tunge døre på vejen, som skal åbnes for at komme videre i processen.
Motivationen kommer med processen
Noget af det som motiverer Marie Lyhne og Ulrik Krogh Andersen mest, er den ivrige efterspørgsel, der er på deres produkt. De møder ofte brugere, som fortæller dem, de har et virkeligt behov for deres produkt.
Mequ er deltager hos Danish Tech Challenge, som er Danmarks største hardware-accelerator. Hos Danish Tech Challenge er det helt specielle drivkræfter, som kommer til udtryk når de deltagende startup sidder side om side.
”Uanset om man arbejder med med-tech, clean-tech eller andre tech-kategorier, så arbejder vi ofte med samme visioner,” fortæller Marie Lyhne.
De er på nuværende tidpunkt godt i gang med acceleratorprogrammet og afholder finale i Januar 2016, hvor hovedpræmien Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kroner bliver uddelt.
